Indstilling af iCloud til Apple Books på alle enheder
Du kan bruge iCloud med Apple Books på din iPhone, iPad, iPod touch og Mac. Du kan finde en oversigt over, hvad du kan foretage dig med iCloud, i Hold dit Apple Books-bibliotek og indstillinger opdateret med iCloud.
Bemærk: Sørg for, at du er logget ind med samme Apple-id på alle enheder. Du kan ikke få adgang til det indhold, der er lagret i iCloud, på enheder, hvor du ikke er logget ind med dit Apple-id, eller hvor Apple Books-funktionen er slået fra.
Indstilling af iCloud til Apple Books på iPhone, iPad eller iPod touch
På din iPhone, iPad eller iPod touch skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud.
Sørg for, at iCloud Drive er aktiveret. Hvis det ikke er, så gør et af følgende:
iOS 16, iPadOS 16 eller nyere: Tryk på iCloud Drive, og slå derefter Synkroniser denne [enhed] til.
iOS 15, iPadOS 15 eller tidligere: Aktivér iCloud Drive.
Aktivér Bøger. Hvis du ikke kan se den, skal du først trykke på Vis alle.
Gå til Indstillinger -> Bøger, slå derefter Læser nu og iCloud Drive til.
Hvis du vil se bøger og andre oplysninger, der er lagret i iCloud, skal du åbne appen Apple Books. Du skal downloade bøger, du har købt på andre enheder, hvis du ønsker at se dem på din iPhone, iPad eller iPod touch.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Apple Books på din iPhone, iPad eller iPod touch, på de følgende sider:
Brugerhåndbog til iPhone: Læs bøger i appen Bøger på iPhone
Brugerhåndbog til iPad: Læs bøger i appen Bøger på iPad
Brugerhåndbog til iPod touch ( 15 eller tidligere): Læs bøger i appen Bøger på iPod touch
Indstilling af iCloud til Apple Books på Mac
Gør et af følgende på din Mac:
macOS 13.3 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, klik på iCloud, klik på iCloud Drive, og slå derefter Synkroniser denne Mac til. Klik på Apps, der synkroniseres til iCloud Drive, og slå derefter Bøger til.
macOS 13 til 13.2: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, klik på iCloud, klik på iCloud Drive, og klik derefter på Slå til. Klik på knappen Indstillinger, og vælg derefter Bøger.
macOS 12 eller tidligere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-id, klik på iCloud, og vælg derefter Bøger.
Gør et af følgende i appen Bøger:
macOS 13 eller nyere: Vælg Bøger > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter Læser nu og "Samlinger, bogmærker og markeringer".
macOS 12 eller tidligere: Vælg Bøger > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter Læser nu og "Samlinger, bogmærker og markeringer".
Hvis du vil se bøger og andre oplysninger, der er lagret i iCloud, skal du åbne appen Bøger. Du skal downloade bøger, du har købt på andre enheder, hvis du ønsker at se dem på din Mac.
For flere oplysninger kan du se Læs bøger med Bøger på Mac og Hent købte og opdaterede bøger eller lydbøger i Bøger på Mac i brugerhåndbogen til Bøger på Mac.