
Find en enhed i Find enheder på iCloud.com
Du kan bruge Find enheder på iCloud.com til at finde den omtrentlige lokalitet for din iPhone, iPad, Mac, dit Apple Watch, dine AirPods og dit Beats-produkt. Find skal allerede være indstillet på enheden, og enheden skal være online.
Lokaliser en enhed
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tip: Hvis du vil logge ind uden at indtaste en kode til tofaktorgodkendelse, skal du vælge
nederst i vinduet.Vælg den enhed, du vil finde, på listen over enheder.
Hvis din enhed kan lokaliseres: Den vises på kortet, så du kan se, hvor den er.
Hvis du ikke kan finde enheden: Der står "Offline" under enhedens navn. Den sidst kendte lokalitet vises i op til 24 timer. Vælg "Giv mig besked, når den er lokaliseret" for at modtage en e-mail, når den er online igen.
Hvis du har slået Find-netværket til, kan du bruge appen Find på en hvilken som helst enhed, hvor der er logget ind på den samme Apple-konto, til at se enhedens lokalitet, også selvom den er offline. Den sidst kendte lokalitet gemmes i op til 7 dage. Se Apple-supportartiklen Find din mistede Apple-enhed eller AirTag med Find.
Bemærk: Hvis du har slået Beskyttelse af stjålet enhed til på din iPhone og ændret din adgangskode, vil dine enheders lokaliteter muligvis ikke kunne ses i et stykke tid.
Hvis du vil finde en anden enhed, skal du vælge Alle enheder eller
for at vende tilbage til listen og derefter vælge en ny enhed.
Hvis du ikke længere bruger en enhed, kan du fjerne den fra din konto, så den ikke længere vises i Find enheder.
Lokaliser et familiemedlems eller en vens enhed
Hvis du er medlem af en familiedelingsgruppe, kan du bruge Find enheder på iCloud.com til at få hjælp til at finde alle familiemedlemmers enheder. Deres enheder vises under dine på listen Alle enheder.
Alle familiemedlemmer skal indstille deres enheder til at dele deres lokaliteter med andre familiemedlemmer. Se Apple-supportartiklen Deling af lokalitet med din familie. Når et familiemedlem har indstillet lokalitetsdeling, kan du lokalisere vedkommendes enhed vha. instruktionerne ovenfor.
Du kan ikke føje en vens enhed til Find enheder. Venner, der mister en enhed, kan gå til icloud.com/find og logge ind på deres Apple-konto.
Opdater kortet
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Gør et af følgende:
Flyt kortet: Stryg eller træk i det.
Zoom ind: På en telefon eller en tablet skal du trykke to gange med én finger (eller knibe ud). På en computer skal du klikke på
nederst til højre eller knibe ud på et pegefelt.Zoom ud: På en telefon eller en tablet skal du trykke med to fingre (eller knibe ind). På en computer skal du klikke på
nederst til højre eller knibe ind på et pegefelt.Skift kortvisningen: Knappen øverst til højre på kortet angiver, hvorvidt det aktuelle kort er en standardvisning
, en hybridvisning
eller en Satellitvisning
. Hvis du vil vælge et andet kort, skal du vælge knappen og derefter vælge den visning, du ønsker.Se mere af kortet: På en telefon skal du trykke øverst på listen over enheder for at udvide eller komprimere det. På en computer eller tablet skal du vælge
for at skjule listen eller vælge
for at åbne den igen.
Du kan også bruge Find på en hvilken som helst enhed, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto. Se Brug af Find til at finde personer, enheder og genstande.
Bemærk: Kortoplysningerne kan afhænge af data og tjenester fra tredjeparter, der kan ændres og muligvis ikke er tilgængelige i alle geografiske områder. Dette kan resultere i unøjagtige eller ufuldstændige kortoplysninger.