Kommenter fotos i delte album i iCloud til Windows
Med iCloud til Windows kan du kommentere på alle fotos og videoer i delte album, som du ejer eller abonnerer på.
Se kommentarer i delte album
Åbn Delte album på din Windows-computer.
Gør et af følgende:
Se kommentarer i et delt album: Dobbeltklik på albummet, og vælg et foto eller en video.
Se de nyeste kommentarer: Dobbeltklik på streamen Aktivitet, og rul gennem Seneste opdateringer til højre.
Kommenter eller synes godt om et foto eller en video
Du kan kommentere eller synes godt om fotos og videoer i et delt album, som du ejer eller abonnerer på.
Åbn Delte album på din Windows-computer.
Vælg et foto eller en video i et delt album, og udfør en af følgende handlinger:
Skriv en kommentar, og klik på Publicer.
Klik på "Synes godt om".
Hvis du ejer et delt album, modtager du en meddelelse, når en abonnent kommenterer eller synes godt om et foto eller en video i dette album. Hvis du abonnerer på et delt album, modtager du kun notifikationer, når en anden abonnent kommenterer eller synes godt om et foto eller en video, hvis du allerede har kommenteret eller synes godt om fotoet eller videoen.
Slet en kommentar eller fjern angivelse af "synes godt om" et foto eller en video
Ejeren af et delt album kan slette alles kommentarer. Abonnenter på et delt album kan kun slette deres egne kommentarer.
Åbn Delte album på din Windows-computer.
Gør et af følgende:
Slet en kommentar: Vælg et foto eller en video med en kommentar, hold markøren over navnet på forfatteren af kommentaren, og klik på det X, der vises.
Stop med at "synes godt om" et foto eller en video: Vælg et emne, du har angivet, at du synes godt om, og klik derefter på "Synes godt om" igen.