Log ud af eller afinstaller iCloud til Windows
Hvis du ikke længere vil anvende iCloud til Windows på din pc, kan du logge ud eller afinstallere appen.
Du kan også slå en enkelt funktion fra. Se Indstil iCloud til Windows på din pc.
Bemærk: Inden du logger ud af eller afinstallerer iCloud til Windows, er det en god idé at sikkerhedskopiere dine iCloud-data og gemme kopierne på din pc. Oplysningerne på din pc opdateres ikke automatisk i iCloud, og du kan ikke se opdateringer, der er udført på dine andre enheder.
Log ud af iCloud til Windows
Når du logger ud af iCloud til Windows, fjernes de oplysninger, du har gemt i iCloud, fra din pc. Du kan stadig få adgang til dem på dine andre enheder og på iCloud.com. Se Hvor kan du ellers få adgang til data, som du lagrer i iCloud?
På din Windows-computer skal du åbne iCloud til Windows.
Klik på Kontooplysninger, klik på Log ud, og følg derefter anvisningerne på skærmen.
Hvis du gerne vil have adgang til oplysninger, der er gemt i iCloud på din pc, kan du logge ind igen.
Fjern iCloud til Windows, hvis du har Windows 11
Log ud af iCloud til Windows på din Windows-computer.
Vælg menuen Start > Indstillinger > Apps > Installerede apps.
Find iCloud, klik på knappen Mere, vælg Fjern, og følg derefter vejledningen på skærmen.
Afinstaller iCloud til Windows, hvis du har Windows 10
Log ud af iCloud til Windows på din Windows-computer.
Vælg menuen Start > Indstillinger > Apps > Apps og funktioner.
Find iCloud, klik på Fjern, og følg derefter vejledningen på skærmen.
Hvis du også indstiller iCloud Mail i Outlook, skal du finde iCloud Outlook, klikke på Rediger, vælge Fjern og derefter følge anvisningerne på skærmen.
Hvis du ikke er sikker på, hvilken Windows-version du har, kan du se Microsoft Support-artiklen Find oplysninger om din Windows-enhed.