VOPSLAG
Funktionen VOPSLAG returnerer en værdi fra en samling af rækker ved at bruge den øverste række værdier til at vælge en kolonne og et rækkenummer til at vælge en række i den pågældende kolonne.
Tip: Hvis du vil foretage en udvidet søgning, der virker i alle retninger, skal du bruge XOPSLAG.
VOPSLAG(søg-efter; rækker-udsnit; returner-række; tæt-match)
søg-efter: Den værdi, der skal findes. søg-efter kan indeholde alle værdier eller en REGEX-streng.
rækker-udsnit: En samling af celler. rækker-udsnit skal være en reference til et enkelt udsnit af celler, som kan indeholde alle værdier.
returner-række: En talværdi, der repræsenterer det rækkenummer, hvorfra værdien skal returneres. returner-række skal være større end eller lig med 1 og mindre end eller lig med antallet af rækker i det anførte udsnit.
tæt-match: En valgfri modalværdi, der anfører, om der kræves et nøjagtigt match.
tæt-match (SAND, 1 eller udeladt): Hvis der ikke er noget nøjagtigt match, skal du vælge den kolonne med den største værdi i den øverste række, der er mindre end eller lig med søgeværdien. Hvis du vælger tæt-match, må søg-efter ikke indeholde jokertegn.
nøjagtig match (FALSK eller 0): Returnerer en fejl, hvis der ikke er noget nøjagtigt match. Hvis du vælger nøjagtig match, må søg-efter gerne indeholde jokertegn. Du kan bruge et ? (spørgsmålstegn) til at repræsentere et tegn, en * (stjerne) til at repræsentere flere tegn og en ~ (tilde) til at angive, at det efterfølgende tegn skal matches i stedet for at blive brugt som jokertegn. REGEX kan kun bruges i VOPSLAG, hvis du bruger nøjagtigt match.
Noter
VOPSLAG sammenligner en søgeværdi med værdierne i den øverste række i en anført samling. Medmindre der kræves et nøjagtigt match, vælges den kolonne, der indeholder den største værdi i den øverste række, som er mindre end eller lig med søgeværdien. Derefter returneres værdien fra den anførte række i den pågældende kolonne af funktionen. Hvis der kræves et nøjagtigt match, og ingen af værdierne i den øverste række matcher søgeværdien, returnerer funktionen en fejl.
Eksempler |
---|
I den følgende tabel: |
A | B | C | D | E | |
---|---|---|---|---|---|
1 | 0 | 20 | 40 | 60 | 80 |
2 | A | E | I | O | U |
3 | vel | elit | dolor | sit | amet |
4 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
=VOPSLAG(20; A1:E4; 2) returnerer "E", fordi værdien "E" er i den samme kolonne som 20 (søg-efter) i den anden række (returner-række) inden for den anførte samling (rækker-udsnit). =VOPSLAG(39; A1:E4; 2) returnerer "E", fordi værdien "E" er i den samme kolonne som 20, det tætteste match, der ikke overstiger den givne værdi (39), i den anden række i den anførte samling. =VOPSLAG("M"; A2:E4; 2) returnerer "dolor", fordi "dolor" er i den samme kolonne som "I", det tætteste match, der ikke overstiger den givne værdi ("M"), i den anden række i den anførte samling (som er række 3, fordi den først anførte række var 2). =VOPSLAG("C"; A2:E3; 2) returnerer "vel", fordi "vel" er i den samme kolonne som "A", det tætteste match, der ikke overstiger den givne værdi ("C"), i den anden række i den anførte samling. =VOPSLAG("blandit"; A3:E4; 2) returnerer 5, fordi 5 er i den samme kolonne som "amet", den sidste værdi i de anførte udsnit. Det skyldes, at "blandit" ikke blev fundet i den anden række i den anførte samling. =VOPSLAG("C"; A2:E4; 3; SAND) returnerer 1, fordi 1 er i den samme kolonne som "A", det tætteste match, der ikke overstiger den givne værdi ("C"), i den tredje række i den anførte samling. =VOPSLAG("C"; A2:E4; 3; FALSK) returnerer en fejl om, at den ønskede værdi ikke blev fundet, fordi værdien "C" ikke findes (der er intet match), og nøjagtig match blev defineret som FALSK. =VOPSLAG("C"; A2:E4; 4; SAND) returnerer en fejl om ugyldig reference, fordi der ikke er en fjerde række i den anførte samling (som kun omfatter tre rækker). =VOPSLAG(REGEX("^a.*"), A3:E4, 2, FALSK) returnerer 5, fordi 5 findes i samme kolonne som "amet, det første ord i A3:E3, der begynder med "a" |