Tilpas udgående lyd i Dvd-afspiller på Mac
Hvis en dvd inkluderer flere lydspor, f.eks. med kommentarer eller dialog på et andet sprog, kan du vælge, hvilket lydspor der skal bruges i Dvd-afspiller.
Nogle dvd’er kræver, at du bruger filmens interaktive menuer til disse ændringer.
Vælg et lydspor
Hvis der er flere lydspor, kan du vælge det spor, du vil høre.
Begynd at afspille en film i appen Dvd-afspiller på din Mac. Vælg Funktioner > Lyd, og vælg lydsporet. Du kan også trykke på knappen Undertekster på Touch Bar for at se en liste over tilgængelige lydmuligheder.
Vælg en lydenhed
Du kan bruge forskellige typer lydudstyr til at høre lyden fra en dvd-film. Som standard afspiller appen Dvd-afspiller lyd på din computers interne højttalere eller hovedtelefoner, når de er tilsluttet.
Slut lydenheden til computeren.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på Lyd i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Lyd ud til højre, og vælg den enhed, du vil bruge, på listen med enheder til udgående lyd.
Alle de enheder til lyd ud, som er tilgængelige for Mac, vises, inklusive computerens indbyggede højttalere, enheder tilsluttet computerens lydport (), USB-højttalere og AirPlay-enheder.
Hvis en enhed er tilsluttet computerens lydport, skal du vælge Hovedtelefoner.