Skift indstillinger til undertekster og closed captioning i Dvd-afspiller på Mac
Du kan bruge undertekster og interaktive menuer på forskellige sprog, hvis din dvd leveres med disse funktioner. Hvis din dvd understøtter closed captioning, kan du bruge denne funktion i stedet for undertekster.
Vis eller skjul undertekster
Begynd at afspille en film i appen Dvd-afspiller på din Mac. Vælg Funktioner > Undertekster, og vælg et sprog. Du kan også trykke på knappen Undertekster på Touch Bar for at se en liste over tilgængelige undertekstmuligheder.
Med nogle diske kan det være nødvendigt at bruge diskens interaktive menuer til at aktivere og vælge undertekster.
Slå “closed captioning” til eller fra
I Dvd-afspiller på din Mac skal du gøre et af følgende:
Vælg Funktioner > Slå Closed Captioning til.
Vælg Funktioner > Slå Closed Captioning fra.
Tryk på Alternativ-Kommando-T.
Tilpas closed captioning
I Systemindstillinger kan du tilpasse skrift, farve, gennemsigtighed og baggrund til closed captioning.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Tekster til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Vælg et af standardskriftsnittene:
Gennemsigtig baggrund
Klassisk
Stor tekst
Tekst med konturer
Hvis du vil oprette dit eget skriftsnit, skal du klikke på knappen Tilføj og derefter vælge dine indstillinger.
De ændringer, som du foretager i Systemindstillinger, vises i Dvd-afspiller.