Tilpas udgående lyd
Hvis en dvd inkluderer flere lydspor, f.eks. med kommentarer eller dialog på et andet sprog, kan du vælge, hvilket lydspor der skal bruges i Dvd-afspiller.
Nogle dvd’er kræver, at du bruger filmens interaktive menuer til disse ændringer.
Vælg et lydspor
Gør et af følgende, mens filmen afspilles:
Fra menulinjen: Vælg Funktioner > Lyd, og vælg derefter lydsporet.
Fra betjeningspanelets skuffe: Hold knappen Lyd nede, og vælg derefter lydsporet.
På betjeningslinjen ved fuld skærm: Klik på knappen Streams/Closed Captioning, og vælg derefter lydsporet.
Vælg en lydenhed
Vælg en lydenhed til Dvd-afspiller. Du kan bruge forskellige typer lydudstyr til at høre lyden fra en dvd-film.
Slut lydenheden til computeren.
Vælg Dvd-afspiller > Indstillinger, og klik derefter på Diskindstilling.
Klik på lokalmenuen “Lyd ud”, og vælg derefter en indstilling:
Lyd ud - system: Afspiller analog lyd i computerens indbyggede højttalere, stereohovedtelefoner eller en anden lydenhed vha. den enhed til udgående lyd, der er valgt i vinduet Lyd (vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Lyd). Dette er standardindstillingen.
Digital ud: Afspiller digital lyd på den enhed til digital lyd, som du vælger, f.eks. et hjemmebiografanlæg, ligegyldigt hvilken indstilling der er valgt i Lyd. Denne mulighed findes kun, hvis dit lydudstyr understøtter S/PDIF-formatet.
Hvis du bruger computerens indbyggede digitale lydudgang, når du afspiller en dvd, hører du kun lyden i filmen; du kan ikke høre advarsler eller andre lyde fra computeren.
Brug Lydequalizer
Vælg Vindue > Lydequalizer.
Vælg Til i vinduet Lydequalizer.
Du kan klikke på lokalmenuen og derefter vælge en forindstilling.
Juster lydbånd som ønsket.
Opret en speciel forindstilling til Lydequalizer
Vælg Vindue > Lydequalizer.
Vælg Til i vinduet Lydequalizer.
Klik på lokalmenuen, vælg Manuelt, og brug derefter mærkerne i vinduet til at justere niveauerne.
Klik på lokalmenuen, vælg Arkiver forindstilling, og giv derefter den specielle forindstilling et navn.
Hvis du vil bruge forindstillingen til andre dvd'er, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Brug til alle diske”.