Indstil region for dit dvd-drev
Hvis du vil afspille en dvd, skal regionskoden passe til dvd-drevets regionskode. Første gang du afspiller en dvd med regionskode, indstilles dvd-drevet, så det passer til den kode. Hvis regionskoden til en dvd ikke passer til dvd-drevets aktuelle regionskode, vises en dialog, hvor du bliver spurgt, om du vil ændre regionskoden til drevet.
ADVARSEL: Du kan kun indstille dvd-drevets regionskode fem gange (inklusive den originale indstilling). Femte gang du ændrer koden, indstilles den permanent til den seneste kode, du har indstillet. Alle dvd’er, du afspiller, skal passe til den seneste kode, du har indstillet.
Find din aktuelle dvd-region og resterende tilladte ændringer af regioner
Indsæt en dvd, og vælg derefter Arkiv > Vis info om disk i Dvd-afspiller.
Klik på Regioner.
Skift din dvd-region
Indsæt en dvd, som har en anden regionskode end den dit dvd-drev er indstillet til.
Hvis du ikke har nået grænsen på de maksimale 5 ændringer af dvd-region, bliver du spurgt, om du vil ændre dvd-regionen. Vælg en region, som passer til dvd-regionen.
Hvis du ikke bliver spurgt om at ændre din dvd-region, og dvd’en afspilles, er dit dvd-drev allerede indstillet til en kompatibel dvd-region for den pågældende disk.
Hvis dvd-drevet når det maksimale antal ændringer, skubbes dvd’er, som ikke har en kompatibel dvd-regionskode, ud.
Følgende tabel viser en liste med dvd-regioner og deres tilsvarende geografiske regioner.
Kode | Region | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Region 0 | Kan afspilles i alle regioner. | ||||||||||
Canada, USA og territorier tilhørende USA. Inkluderer Puerto Rico, Amerikansk Samoa, Jomfruøerne (USA), Guam, Palau, Mikronesien, Mariana-øerne, Marshall-øerne | |||||||||||
Europa, Vestasien, Nordafrika, Sydafrika og Japan. Inkluderer Albanien, Andorra, Østrig, Bahrain, Belgien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Egypten, Finland, Frankrig, Tyskland, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Ungarn, Island, Iran, Irak, Irland, Israel, Italien, Japan, Jordan, Kuwait, Libanon, Liechtenstein, Luxembourg, Makedonien, Malta, Moldova, Monaco, Holland, Norge, Oman, Polen, Portugal, Qatar, Rumænien, San Marino, Saudi-Arabien, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz, Syrien, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Vatikanstaten, Yemen, Jugoslavien | |||||||||||
Sydøstasien. Inkluderer Cambodja, Hong Kong, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Vietnam | |||||||||||
Mexico, Mellem- og Sydamerika og det sydlige Stillehav. Inkluderer Antigua og Barbuda, Argentina, Aruba, Australien, Bahamas, Barbados, Belize, Bolivia, Brasilien, De Britiske Jomfruøer, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Falklandsøerne, Fransk Guyana, Grenada, Guatemala, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Ny Guinea, New Zealand, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Surinam, Trinidad og Tobago, Uruguay, Venezuela | |||||||||||
Afrika, Nord- og Sydasien. Inkluderer Afghanistan, Algeriet, Angola, Bangladesh, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Comorerne, Congo, Djibouti, Ækvatorial Guinea, Eritrea, Estland, Etiopien, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Hviderusland, Indien, Elfenbenskysten, Kasakhstan, Kenya, Letland, Lesotho, Liberia, Libyen, Litauen, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mauritius, Mongoliet, Marokko, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Nordkorea, Pakistan, Den Russiske Føderation, Rwanda, Sao Tome og Principe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sri Lanka, Skt. Helena, Sudan, Tanzania, Togo, Tunesien, Turkmenistan, Uganda, Ukraine, Usbekistan, Zambia, Zimbabwe | |||||||||||
Kina. |