Tilpas logvinduet i Konsol på Mac
Du kan tilpasse udseendet på logbeskeder og aktiviteter i Konsol.
Bemærk: Hvis du ikke er logget ind som administrator, skal du skrive en administrators navn og adgangskode for at vise logbeskeder.
Tilpas kolonneoversigt
I appen Konsol på din Mac skal du gøre et af følgende:
Vis eller skjul kolonner: Ctrl-klik i en tilfældig kolonne, eller vælg Oversigt > Synlige kolonner for at se alle tilgængelige kolonner. Vælg et kolonnenavn for at vise eller skjule det (der er et hak ud for navnet på synlige kolonner).
Skift størrelse på kolonner: Træk den streg, der findes mellem kolonneoverskrifterne.
Flyt kolonner: Træk en kolonne til en ny placering.
Tilpas oversigt over logbeskeder
I appen Konsol på din Mac skal du gøre et af følgende:
Vis eller skjul oplysninger om logbeskeder: Klik på knappen Info på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), eller vælg Oversigt > Vis infovindue eller Oversigt > Skjul infovindue. Oplysninger om logbeskeden vises i den nederste halvdel af vinduet og viser hele beskeden.
Se de seneste logbeskeder: Klik på knappen Nu på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), eller vælg Handling > Slå funktionen Nu til. Der rulles automatisk i logbeskederne, så du altid får vist den nyeste besked.
Bemærk: Knappen Nu er ikke tilgængelig, hvis du gennemser et logarkiv – kun når du ser på livestreamen af logbeskeder.
Tilpas indholdsoversigt
I appen Konsol på din Mac skal du gøre et af følgende:
Ryd indhold: Klik på knappen Ryd på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), eller vælg Handling > Ryd. De skjuler logdata indsamlet indtil nu og viser kun nye beskeder eller aktiviteter.
Indlæs indhold igen: Klik på knappen Indlæs igen på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), eller vælg Handling > Indlæs igen. Det viser skjulte logbeskeder eller aktiviteter.
Brug søgning
I appen Konsol på din Mac skal du gøre følgende:
Anvend en gemt søgning: Klik på en gemt søgning på favoritlinjen. Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du også trykke på på Touch Bar. Der er som standard to gemte søgninger: Alle meddelelser og Fejl og mangler. Se Find logbeskeder og aktiviteter.
Inkluder info- og fejlfindingsmeddelelser
I appen Konsol på din Mac skal du gøre et af følgende:
Inkluder infomeddelelser: Vælg Handling > Inkluder infomeddelelser.
Inkluder logmeddelelser for fejlfinding: Vælg Handling > Inkluder fejlfindingsmeddelelser.
Hvis du ikke længere vil inkludere disse meddelelser, skal du vælge indstillingen igen (så hakket fjernes).
Bemærk: Disse indstillinger er kun tilgængelige i livestreamen i Konsol og er ikke tilgængelige, når du gennemser et logarkiv, fordi oplysninger og logbeskeder om fejlfinding automatisk inkluderes i et logarkiv.