![](https://help.apple.com/assets/5B92C479094622740EC591F4/5B92C47A094622740EC591FB/da_DK/735f3cc953984bd87a75360fbecaa77c.png)
Tilpas logvinduet i Konsol på Mac
Du kan tilpasse udseendet på logbeskeder og aktiviteter i Konson.
Tilpas kolonneoversigt
I Konsolappen på din Mac skal du gøre et af følgende:
Vis eller skjul kolonner: Ctrl-klik i en tilfældig kolonne, eller vælg Oversigt > Synlige kolonner for at se alle tilgængelige kolonner. Vælg et kolonnenavn for at vise eller skjule det (der er et hak ud for navnet på synlige kolonner).
Flyt kolonner: Træk en kolonne til en ny placering.
Tilpas oversigt over logbeskeder
I Konsolappen på din Mac, skal du gøre et af følgende:
Vis eller skjul oplysninger om logbeskeder: Klik på knappen Info
på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), eller vælg Oversigt > Vis infovindue eller Oversigt > Skjul infovindue. Oplysninger om logbeskeden vises i den nederste halvdel af vinduet og viser hele beskeden.
Se de seneste logbeskeder: Klik på knappen Nu
på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar).
Bemærk: Knappen Nu er ikke tilgængelig, hvis du gennemser et logarkiv – ligesom når du ser på live-streamen af logbeskeder.
Tilpas indholdsoversigt
I Konsolappen på din Mac skal du gøre et af følgende:
Ryd indhold: Klik på knappen Ryd
på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), eller vælg Handling > Ryd. De skjuler logdata indsamlet indtil nu og viser kun nye beskeder eller aktiviteter.
Indlæs indhold igen: Klik på knappen Indlæs igen
på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar), eller vælg Handling > Indlæs igen. Det viser skjulte logbeskeder eller aktiviteter.
Brug søgning
I Konsolappen på din Mac skal du gøre følgende:
Anvend en arkiveret søgning: Klik på en arkiveret søgning på favoritlinjen, eller vælg søgningen på handlingsmenuen. Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du også trykke på
på Touch Bar. Der er som standard to arkiverede søgninger: Alle meddelelser og Fejl og mangler Se Find logbeskeder og aktiviteter.
Inkluder info- og fejlfindingsmeddelelser
I Konsolappen på din Mac skal du gøre et af følgende:
Inkluder infomeddelelser Vælg Handling > Inkluder infomeddelelser.
Inkluder logmeddelelser for fejlfinding: Vælg Handling > Inkluder fejlfindingsmeddelelser.
Hvis du ikke længere vil inkludere disse meddelelser, skal du vælge indstillingen igen (så hakket fjernes).
Bemærk: Disse indstillinger er kun tilgængelige i live-streamen i Konsol og er ikke tilgængelige, når du gennemser et logarkiv, fordi oplysninger og logbeskeder om fejlfinding automatisk inkluderes i et logarkiv.