Vis mærkedagskalender på Mac
Mærkedagskalenderen viser helligdage og mærkedage i computerens område.
Bemærk: Mærkedagskalenderen er en abonnementskalender. Du kan ikke tilføje eller fjerne helligdage og mærkedage i mærkedagskalenderen, fordi abonnementskalendere kun kan ændres af kalenderudbyderen.
Vis mærkedagskalender
I appen Kalender på din Mac vælger du Kalender > Indstillinger og klikker derefter på Generelt.
Vælg eller fravælg “Vis mærkedagskalender”.
Hvis du fravælger “Vis mærkedagskalender”, er det kun mærkedagskalenderen for computerens område, der skjules.
Tilføj mærkedagskalenderen for et andet område
Du kan tilføje en mærkedagskalender for forskellige lande eller områder.
I appen Kalender på din Mac skal du vælge Arkiv> Ny mærkedagskalender.
Klik på lokalmenuen Område, vælg et land eller et område, og klik på Tilføj.
Vælg et navn til kalenderen, vælg din foretrukne lokalitet og advarsel og indstillinger til opdatering, og klik derefter på OK.
Hvis du tilføjer en mærkedagskalender for et andet område, bliver mærkedsagskalenderen for computerens område ikke tilsidesat.
Fjern en mærkedagskalender
Hvis du vil fjerne en mærkedagskalender, kan du holde op med at abonnere på den.
Ctrl-klik på kalenderen på kalenderlisten i appen Kalender på din Mac, og vælg derefter Afmeld abonnement.
Hvis kalenderlisten ikke vises i venstre side, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste.