Kom godt i gang med Kalender på Mac
Læs, hvordan du hurtigt kommer i gang med Kalender.
Opret og rediger begivenheder
Når du har tilføjet dine kalenderkonti, kan du oprette begivenheder for at planlægge møder, aftaler, familieaktiviteter m.m. Begivenhederne kan være inden for intervaller på en time eller strække sig over flere dage. Når du har oprettet en begivenhed, kan du ændre den eller flytte den til en anden kalender.
Føj praktiske oplysninger til begivenheder
Det er en god ide at føje noter, en URL-adresse eller arkiver til en begivenhed, så du får de relevante oplysninger om en kommende begivenhed. Hvis du vil planlægge en videosession, kan du føje et FaceTime-videoopkald til begivenheden, så de inviterede kan deltage direkte fra Kalender.
Indstil advarsler, som holder dig orienteret
Du kan indstille advarsler, så du bliver gjort opmærksom på kommende kalenderbegivenheder. Advarslerne kan tilpasses, så du får dem på et bestemt tidspunkt eller en bestemt dag, eller så de afspiller en lyd, sender en e-mail til dig eller åbner et arkiv. Du kan også tilføje flere advarsler eller fjerne advarsler helt.
Svar på invitationer
Når du modtager en invitation til en begivenhed, kan du svare på invitationen i Kalender. Du kan også svare på invitationer, som du har modtaget via en kalendernotifikation eller e-mail. Om nødvendigt kan du foreslå et nyt tidspunkt til begivenheden eller ændre dit forrige svar til på invitationen.
Del dine kalendere
Når du har brug for at dele kalendere med andre, kan du dele individuelle kalendere med personer, som bruger den samme kalendertjeneste (f.eks iCloud eller Yahoo). Du kan også dele hele din kalenderkonto for at give andre adgang til alle de kalendere, du har oprettet i kontoen.