Hvad er Let tilgængelighed?
Let tilgængelighed er en særlig iPadOS-oplevelse med mere fokuserede funktioner og en forenklet grænseflade, der gør det lettere for personer med kognitive funktionsnedsættelser at bruge iPad mere uafhængigt.
Introduktion
En betroet hjælper, f.eks. et familiemedlem eller en omsorgsperson, kan hjælpe med at indstille og tilpasse Let tilgængelighed, så iPad fungerer bedst muligt for den person, som de hjælper.
Visuelle alternativer til tekst
Let tilgængelighed indeholder måder at navigere på iPad på og kommunikere vha. visuelle emner i stedet for tekst. Emner på skærmen kan vises i et stort net, der fremhæver billeder og symboler, og beskeder kan sendes med et tastatur, der kun har emoji, eller som en videoselfie.
Du kan udforske Brugerhåndbog til Let tilgængelighed ved at klikke på Indholdsfortegnelse øverst på siden eller skrive et ord eller udtryk i søgefeltet.