Vælg skærmlayout til Let tilgængelighed på iPad
På iPad kan du tilpasse Let tilgængelighed, så emner på skærmen vises i et rækkelayout, der gør det lettere at læse emner på en liste, eller i et stort net, der fremhæver billeder og symboler. Du kan vælge et række- eller netlayout, når du indstiller Let tilgængelighed, eller når som helst på et senere tidspunkt.
Vælg et skærmlayout
Afslut Let tilgængelighed, hvis funktionen er slået til.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Let tilgængelighed, og vælg derefter Rækker eller Net.
Tip: Andre funktioner til Let tilgængelighed, f.eks. muligheder for at sende beskeder kun ved hjælp af emoji eller som videoselfies, kan være nyttige for mennesker, som foretrækker visuelle alternativer til tekst. Se Indstil Beskeder til Let tilgængelighed.