Tag fotos og optag videoer med Let tilgængelighed på iPad
En person, der bruger Let tilgængelighed på iPad, kan tage fotos, optage videoer eller tage selfies i appen Kamera og se dem senere i appen Fotos.
Hvis appen Kamera ikke er på hjemmeskærmen, kan du tilføje den. Se Tilføj, fjern og tilpas apps til Let tilgængelighed.
Tag et foto, eller optag en video
Start Let tilgængelighed, hvis funktionen ikke er aktiv, og åbn derefter appen Kamera .
Hvis der er mere end en tilgængelig kamerafunktion, skal du trykke på den funktion, du vil bruge (Foto, Fotoselfie, Video eller Videoselfie).
Tip: Du kan gøre Kamera enklere ved kun at slå én kamerafunktion til. Kamera åbner direkte i den kamerafunktion, når appen åbnes. Se Indstil Kamera til Let tilgængelighed.
Tryk på Tag foto eller Optag video.
Tryk på Stop for at slutte optagelse af en video eller videoselfie.
En person, der bruger Let tilgængelighed, kan se fotos og videoer, som er taget, i appen Fotos . Hvis appen Fotos ikke er på hjemmeskærmen, kan du tilføje den. Se Indstil Fotos til Let tilgængelighed.
Fra enhver skærm i Let tilgængelighed kan den person, der bruger Let tilgængelighed, altid trykke på Tilbage for at vende tilbage til den forrige skærm.