Få besked om brugernavnskonflikter i Apple School Manager
Du kan få besked om konflikter med brugernavne, der opstår ved godkendelse via organisationsnetværket, hvis du er nødt til at bede bestemte brugere om at oprette nye brugernavnsoplysninger i Apple School Manager. Når et domæne er bekræftet og placeret i organisationsnetværket, søger Apple i alle eksisterende Apple-id'er for at finde et, der bruger dette specifikke domænenavn. Hvis der bliver fundet et, kan du via Apple School Manager give den pågældende person – og alle enheder, der er knyttet til vedkommendes iCloud-konto – besked om, at vedkommende skal opdatere brugernavnet for sit personlige Apple-id, så du kan bruge det til din organisation. Selv om de opdaterer deres brugernavn, behøver de ikke ændre deres adgangskode, og alle deres køb og data forbliver på deres konto.
Hvis din organisation f.eks. for flere år siden registrerede domænet @townshipschools.org og oprettede e-mailadresser til alle brugerne. Amy Frost besluttede at bruge den e-mailadresse, hun fik tildelt "afrost@townshipschools.org" som sit personlige Apple-id.
Selv hvis Amy ikke længere arbejder for organisationen, der registrerede @townshipschools.org, har hun stadigvæk et personligt Apple-id med det pågældende domænenavn. Fordi du opretter godkendelse via organisationsnetværket for domænenavnet @townshipschools.org, skal Amy ændre brugernavnet til sit personlige Apple-id, så du kan oprette det administrerede Apple-id afrost@townshipschools.org, hvis du ønsker det.
Sådan giver Apple besked til brugere om Apple-id-konflikter
Apple identificerer brugere, hvis personlige Apple-id indeholder det domænenavn, du har registreret. Disse brugere modtager en e-mail og en besked, der fortæller, at de skal ændre navnet på deres personlige Apple-id. Hvis de stadigvæk ikke har ændret navnet på deres personlige Apple-id, bliver de ved med at modtage meddelelser og mails. Den sidste e-mail sendes efter 60 dage. Efter 60 dage ændres navnet på brugerens personlige Apple-id automatisk til et midlertidigt brugernavn, og det oprindelige brugernavn frigives og bliver gjort krav på af din organisation.
Få besked om brugernavnskonflikter, der opstår ved godkendelse via organisationsnetværket
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Tryk på Aktivitet i indholdsoversigten, og kig derefter efter en aktivitet ved navn "X Conflicts found" (X konflikter er fundet), hvor X er antallet af konflikter.
Tryk på aktiviteten, og gennemgå det domæne, som disse Apple-id'er bruger.
Tryk på Indstillinger for at gå til sektionen Konti under Indstillinger, og klik derefter på Rediger ud for Domæner.
Kig efter domænet med konflikterne, og tryk derefter på "X User Name Conflicts" (X konflikter for Brugernavn), hvor X er antallet af konflikter.
ADVARSEL: Vær opmærksom på, at hvis du sender meddelelser, påvirker dette alle brugere på det domæne, du placerer i organisationsnetværket. Du bør tale med it-administratoren, før du påbegynder placering i organisationsnetværket.
Tryk på Fortsæt, tryk på Send meddelelse, og tryk derefter på OK.
Der sendes en e-mail – samt en meddelelse til alle enheder, der er logget ind på deres iCloud-konto – som fortæller alle brugere med en brugernavnskonflikt, at de skal ændre deres personlige Apple-id. Meddelelsen kan komme straks, eller der kan gå lidt tid.
Du kan se processen til afsendelse af e-mailbeskeder til brugere med brugernavnskonflikt i sektionen Aktivitet i Apple School Manager, men du kan ikke se deres faktiske personlige Apple-id.