
Om handlinger i Apple Business Connect
Du kan få vist dine handlinger på stedkort ved at føje et direkte link til webstedet eller den foretrukne platform for dit varemærke. Disse handlinger kan oprettes i Apple Business Connect-portalen og også ved at bruge Apple Business Connect-API’en. De giver ligeledes adgang til direkte kundeoplevelser på webstedet for dit varemærke. Kortbrugere kan derefter få adgang til dem øverst på dit stedkort ved at trykke på knappen for den primære handling eller knappen Mere (ellipse). Disse knapper kan have navne som “Bestil” eller “Billetter”.
Sådan forbereder du dig
Før du opretter handlinger, skal du gennemgå følgende krav:
Adgang til handlinger fra dit stedkort på iPhone og iPad for kunderne kræver, at deres enheder har iOS 17.4 eller iPadOS 17.4 eller nyere.
Den unikke URL-adresse til en handling kan ikke vises i mere end én handlingstype.
Den unikke URL-adresse til en handling må ikke være magen til en URL-adresse til en tredjepartspartners handling.
Selskaber kræver godkendelse fra Apple, før en handling kan blive vist for kunder. Denne proces kan tage op til 3 arbejdsdage.
Kategorihandlinger
Hver kategori har flere handlingstyper, og du kan oprette tilpassede handlinger for en eller flere af dem. Hvis din hovedkategori er restaurant, kan du f.eks. føje en handling til nogle af følgende handlingstyper:
Menu
Reserver
Venteliste
Afhentning
Levering
Der kan også være kategorihandlingstyper, som du ikke ønsker skal indeholde en handling.
Om den primære handling
Den primære handling vises som en knap til højre for knappen til varemærkets websted og til venstre for knappen Mere (ellipse). Før du tilføjer handlinger, kan du angive en handling som den primære handling. Når du opretter din allerførste handling, bliver denne imidlertid automatisk din nye primære handling.
Administrer handlinger
Se Administrer handlinger for at administrere handlinger.