
Ofte stillede spørgsmål om Bekræft med Wallet på internettet
Brug denne side til at foretage fejlfinding af problemer, du har med Bekræft med Wallet på internettet.
Hvordan kan jeg teste min integration med API'en?
På en iPhone: Installer profilen Wallet and Apple mDL Developer Integrator, som leverer eksempeldata med en rigtig enhedssignatur (men ingen udstedersignatur til test). Du kan få flere oplysninger i Wallet and Apple mDL Developer Integrator Profiles and Logs på Apple Developer-webstedet.
Hvad er forskellen på ISO 18013-5- og AAMVA-navneområderne?
ISO 18013-5-specifikationen understøtter navneområder, der gør det muligt at anvende forskellige elementsæt i identitetsdokumenter med standardelementer under org.iso.18013.5.1-navneområdet. AAMVA-navneområdet indeholder yderligere data, der er specifikke for amerikanske kørekort. Du kan finde flere oplysninger i Mobile Driver’s License Implementation Guidelines, Version 1.5 på webstedet American Association of Motor Vehicles Administrators.
Hvad er et IACA-certifikat, og hvilket skal jeg understøtte?
Et IACA-certifikat er roden til tillid, der bekræfter den gyldige udsteder af et identitetsdokument, f.eks. Motorstyrelsen. Bekræft med Wallet på internettet-API'en kræver, at din server har tillid til disse angivne IACA-certifikater med henblik på godkendelse. Læs mere under Certifikater fra udstedende myndigheder.
Hvordan kan jeg identificere udstederen af et identitetsdokument?
Send en anmodning til den udstedende myndighed, eller brug det tilsvarende IACA- certifikat til at bestemme udstederen, f.eks. motorstyrelsen i landet. Der findes ingen mekanismer, der kan bruges til at registrere dokumentudbyderappen.
Hvornår skal jeg opdatere eller genindsende min anmodningsformular til brug af Bekræft med Wallet på internettet?
Opdater anmodningsformularen for at give Apple besked, hvis din virksomhed (som allerede har tilladelser) planlægger at udvide brugen af id-bekræftelse på dit websted under nogen af disse betingelser:
Du planlægger at udvide bekræftelse for yderligere forretningsbehov eller brugergrupper.
Du ønsker at udføre bekræftelse i nye geografiske områder eller virksomhedsmiljøer, som har standarder for overholdelse af juridiske bestemmelser.
Du vil anvende bekræftelse på nye kategorier af varer eller tjenester.
Du kræver adgang til flere dataelementer på grund af virksomhedskrav eller standarder for overholdelse af juridiske bestemmelser.
Er det muligt at fjerne et domæne, der i øjeblikket har et aktivt certifikat?
Hvis du vil fjerne et domæne med et aktivt certifikat, skal du først tilbagekalde det certifikat, der er knyttet til domænet, og derefter kan du slette domænet fra din app. Husk, at hvis du fjerner domæner, skal du bekræfte domænet igen med en ny TXT-post.
Er det muligt at fjerne et varemærke, hvis det i øjeblikket har et aktivt certifikat?
Hvis du vil fjerne et varemærke med et aktivt certifikat, skal du først tilbagekalde certifikatet, og derefter kan du fjerne varemærket fra fanen Varemærker.
Vigtigt: Alle funktioner (f.eks. e-mails med varemærket), der er knyttet til varemærket, viser ikke længere varemærket, når det er fjernet.
Hvorfor er det nye logo for mit varemærke ikke synligt på brugerens enhed under id-bekræftelsesprocessen?
Når du har installeret certifikatet til Bekræft med Wallet på internettet på dit websted, og navnet på dit varemærke og dit logo ikke vises på en brugers iPhone, skal du kontrollere, at enheden har korrekt forbindelse til internettet via Wi-Fi eller en mobilforbindelse. Der kan gå op til 24 timer, før varemærket vises. Hvis du fortsat støder på problemer, kan du kontakte Apple Business-support for at få hjælp. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte Apple Business Connect-support.
Hvad er tidsrammen for, hvornår tilbagekaldelse af et certifikat er fuldført?
Tilbagekaldelse af et certifikat kan tage op til 48 timer. Derefter er Bekræft med Wallet på internettet ikke længere tilgængelig på dit websted.
Jeg har modtaget en e-mail fra Apple Business Connect vedrørende et problem med mit domæne. Hvad skal jeg foretage mig?
Apple kontrollerer jævnligt, om der er en TXT-post i dit domænes rodbibliotek, for at bekræfte ejerskab og for at identificere potentielle sikkerhedstrusler. Hvis Apple finder problemer, modtager du en notifikation via e-mail. Du modtager også påmindelser, før en eventuel tilbagekaldelse indtræffer.
I forbindelse med kritiske problemer, som er tegn på betydelige sårbarheder, har du 7 dage til at løse problemet. Kontakt evt. en udvikler i virksomheden. Hvis problemet stadig ikke er løst efter 7 dage, tilbagekalder Apple certifikatet for at opretholde sikkerheden.
I forbindelse med ikke-kritiske problemer har du 60 dage til at løse problemet. Hvis problemet stadig ikke er løst efter 60 dage, tilbagekalder Apple certifikatet for at opretholde sikkerheden.