Trin 5: Administrer dit barns kontakter
American Academy of Pediatrics (AAP) påpeger, at funktioner til børnesikring er et nyttigt udgangspunkt for sikkerhed på internettet, men at de fungerer bedst sammen med åbne og løbende samtaler. De opfordrer også til at opbygge et netværk af voksne, som børn kan stole på og henvende sig til, når noget på internettet føles utrygt eller ubehageligt, og nævner, at disse relationer ofte fører til sikrere valg på internettet.
Hvis du indstiller disse funktioner til børnesikring til et barn i din familiedelingsgruppe, skal alle enheder i familien opgraderes til version 27 eller nyere af iOS, iPadOS, macOS, watchOS eller visionOS. Læs, hvordan du opdaterer dine Apple-enheder. | |||||||||||
Bestem, hvem dit barn må kommunikere med
Du kan hjælpe dit barn med at komme i kontakt med personer, som barnet kender og stoler på, ved at administrere barnets kontakter i appen Kontakter. Dine valg gælder for Telefon, Beskeder og FaceTime samt for tredjepartsapps, der beder om adgang til barnets kontakter. Du kan kræve, at dit barn beder om godkendelse, før nye kontakter tilføjes via disse tjenester. Vælg, om dit barn kun må kommunikere med godkendte kontakter, eller tillad gruppechats, der indeholder mindst en godkendt kontakt, hvilket gør det enklere for teenagere at holde kontakten med venner.
Gå til indstillingerne til Familiedeling for at komme i gang, vælg dit barns navn, og klik eller tryk på Tilladte kontakter. Du kan få flere oplysninger i Administrer dit barns kontakter.
Bemærk: Administration af kontakter er som standard slået til for børn under 13 år med en børnekonto og kan slås til for børn over 13 år med en børnekonto. (Alder afhænger af land og område).
Hjælp med at beskytte dit barn mod følsomt indhold
Du kan hjælpe med at beskytte dit barn mod at se eller dele billeder og videoer med følsomt indhold. Hvis Sikker kommunikation registrerer nøgenhed i et foto eller en video, som dit barn modtager eller forsøger at sende, bliver billedet sløret, og der gives vejledning og alderssvarende hjælpemidler, der kan hjælpe barnet med at træffe et sikkert valg, herunder at kontakte en person, som barnet stoler på. Sikker kommunikation fungerer i apps som Beskeder, FaceTime, AirDrop og Kontakter, afhængigt af enheden. Indhold med blod og vold, der registreres, sløres også i billeder og videoer, og dit barn modtager en advarsel. Og når du indstiller en kode til Skærmtid, kan børn under 13 år ikke se følsomt indhold uden din tilladelse.
Gå til indstillingerne til Familiedeling for at komme i gang, vælg dit barns navn, og klik eller tryk på Sikker kommunikation. Du kan få flere oplysninger i Søg efter billeder og videoer med følsomt indhold på dit barns enhed.
Bemærk: Sikker kommunikation er som standard slået til for alle børn under 18 år med en børnekonto. (Alder afhænger af land og område). Du kan få flere oplysninger om Sikker kommunikation samt apps og tjenester, hvor funktionen kan bruges, i Apple-supportartiklen Om Sikker kommunikation på dit barns Apple-enhed.