Brug Ekspresrejse med Apple Pay

Betal hurtigt for rejser med offentlig transport med Apple Pay ved hjælp af Ekspresrejse på din iPhone og dit Apple Watch uden at skulle afbryde vågeblus på din enhed eller låse den op eller åbne en app. Du behøver ikke engang at validere med Face ID, Touch ID eller din adgangskode.

Krav til brug af Ekspresrejse med Apple Pay

Inden du starter, skal du indstille et kort i Wallet, der skal bruges til Ekspresrejse med Apple Pay. Du kan enten indstille et nyt kredit- eller debetkort, et nyt forudbetalt kort eller et nyt rejsekort.

Betal for din rejse med offentlig transport med Ekspresrejse

Hvis du vil bruge Ekspresrejse, skal din iPhone eller dit Apple Watch være tændt, men enheden behøver ikke at have forbindelse til et netværk.2

Brug Ekspresrejse på din iPhone

  1. Hold toppen af din iPhone i nærheden af midten af den kontaktløse læser.
  2. Vent, indtil du føler en vibration.
  3. Skærmen viser OK og et flueben.

Brug Ekspresrejse på dit Apple Watch

  1. Hold skærmen på dit Apple Watch i nærheden af midten af den kontaktløse læser.
  2. Vent, indtil du føler en vibration.
  3. Skærmen viser OK og et flueben.

Når du betaler på en kontaktløs læser, skal du opbevare det kort eller den enhed, du vil betale med, adskilt fra dine andre kort eller enheder. Dette kan hjælpe med at sikre, at betalingen opkræves på det rigtige kort. Der kan opstå problemer, hvis betalingen opkræves både på dit kort og din enhed på samme tid. Kontakt din transportudbyder for at få mere at vide om problemet, eller hvis du mener, at betalingen blev opkrævet på det forkerte kort.

Hvis du vil bruge Face ID eller Touch ID til rejser med offentlig transport, kan du slå Ekspresrejse fra for Apple Pay i appen Indstillinger.

Du kan både have et betalingskort og et rejsekort slået til for Ekspresrejse i samme by. Hvis transportudbyderen godkender betalings- og rejsekort, vil rejsekortet automatisk blive valgt af den kontaktløse læser.

Hvis en transaktion ikke gennemføres, kan du kontakte transportudbyderen for at undersøge, om Ekspresrejse understøttes på den pågældende lokalitet. Følg derefter vejledningen på den kontaktløse læser. Du skal muligvis vælge et andet kort i Wallet for at betale for din rejse med offentlig transport:

  1. Dobbeltklik på sideknappen eller knappen Hjem.
  2. Vælg et kort.
  3. Bekræft med Face ID, Touch ID eller din adgangskode.

Sådan føjer du penge til dit rejsekort

Du kan føje penge til dit rejsekort på din iPhone eller dit Apple Watch med Apple Pay.3

På iPhone

  1. Åbn appen Wallet, og tryk på dit rejsekort.
  2. Tryk på Tilføj penge, vælg et beløb, du vil føje til dit rejsekort, og tryk derefter på Tilføj.
  3. Vælg det kort, du vil betale med, og udfør derefter transaktionen med Face ID eller Touch ID.

På Apple Watch

  1. Åbn appen Wallet.
  2. Tryk på dit rejsekort.
  3. Tryk på Tilfør penge, og følg vejledningen på skærmen.

 

Hvis du ikke kan se Tilføj penge, kan du kontakte transportudbyderen for at undersøge, hvordan du kan føje penge til dit rejsekort i Wallet.

Inden du starter din rejse, skal du sikre dig, at du har penge nok på dit rejsekort i Apple Pay til hele rejsen. Ellers skal du sørge for at have et kredit- eller debetkort eller et forudbetalt kort i Apple Pay, som du kan bruge til at betale billetprisen. Du skal også være sikker på, at batteriet har strøm nok til hele rejsen.

Hvis du tilføjer penge, og saldoen for dit rejsekort ikke opdateres i appen Wallet, kan du se, hvad du kan gøre.

Ekspresrejsekort med reservespænding

Du kan bruge reservespænding med dine ekspresrejsekort til hurtigt at betale for rejser med offentlig transport. På kompatible iPhone-modeller med den nyeste version af iOS har du reservespænding i op til fem timer, når din iPhone skal oplades.

Du kan se, om ekspresrejsekort er tilgængelige, når din iPhone skal oplades, ved at trykke på sideknappen. Gør du dette ofte, vil det reducere reservespændingen for ekspresrejsekort markant. Hvis du vælger at slukke din iPhone, vil denne funktion ikke være tilgængelig.*

*Du kan bruge ekspresrejsekort med reservespænding på iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone XR og nyere modeller.

Sådan aktiverer eller ændrer du dit ekspresrejsekort

Følg disse trin for iPhone eller Apple Watch, hvis du føjer flere kort til Wallet, som kan bruges til rejser med offentlig transport, og du vil ændre dit ekspresrejsekort:

På iPhone

  1. Åbn Indstillinger, rul ned, og tryk på Wallet & Apple Pay.
  2. Tryk på Ekspresrejsekort.
  3. Vælg et kort, og bekræft derefter med Face ID, Touch ID eller din adgangskode.

Til Apple Watch

  1. Åbn appen Watch på din iPhone, og tryk på fanen Mit ur.
  2. Tryk på Wallet & Apple Pay, og tryk derefter på Ekspresrejsekort.
  3. Vælg et kort, og bekræft derefter med adgangskoden til dit Apple Watch.

Vælg Ingen eller Fra, hvis du ikke vil indstille et kort til Ekspresrejse.2

Du kan indstille ét betalingskort som dit ekspresrejsekort pr. transportnetværk og ét rejsekort som dit ekspresrejsekort pr. transportnetværk.**

**Du kan kun slå et Suica-, PASMO- eller Octopus-kort til, hvis du har Ekspresrejse slået til for rejsekort, der er tilknyttet det kinesiske fastland.

Slå Ekspresrejse fra

Følg disse trin for at slå Ekspresrejse fra for dit kort:

På iPhone

  1. Åbn Indstillinger, rul ned, og tryk på Wallet & Apple Pay.
  2. Tryk på Ekspresrejsekort.
  3. Tryk på Ingen eller Fra.

Til Apple Watch

  1. Åbn appen Watch på din iPhone, og tryk på fanen Mit ur.
  2. Rul ned, og tryk på Wallet & Apple Pay.
  3. Tryk på Ekspresrejsekort, og tryk derefter på Ingen.

Du kan stadig bruge Apple Pay til at rejse med offentlig transport, når du bekræfter med Face ID, Touch ID eller din adgangskode, hvis du slår Ekspresrejse fra.

Fjern dit ekspresrejsekort

Følg disse trin, hvis du vil fjerne dit ekspresrejsekort fra Wallet:

På iPhone

  1. Åbn appen Wallet på din iPhone.
  2. Tryk på dit ekspresrejsekort.
  3. Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Fjern dette kort.

Til Apple Watch

  1. Åbn appen Watch på din iPhone, og tryk på fanen Mit ur.
  2. Rul ned, og tryk på Wallet & Apple Pay.
  3. Tryk på dit ekspresrejsekort, og tryk derefter på Fjern dette kort.

Hvis enheden mistes eller bliver stjålet

Følg disse trin for at spærre brugen af din enhed, hvis den er mistet eller stjålet:

  1. Gå til iCloud.com, og log på med dit Apple-id.
  2. Vælg Find min iPhone, og vælg derefter Alle enheder.
  3. Vælg din enhed, og vælg derefter funktionen Mistet.

Når du vælger funktionen Mistet, kan din enhed ikke bruges til at rejse med offentlig transport eller til at foretage transaktioner via Apple Pay.

  1. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din lokalitet understøtter rejsekort med Apple Pay, skal du kontakte transportudbyderen.
  2. Nogle steder, hvor du kan betale for offentlig transport med et betalingskort i appen Wallet, kan Ekspresrejse muligvis være slået til automatisk på din enhed.
  3. Du skal bruge et Visa-, Mastercard- eller UnionPay-kort, der er udstedt i Hongkong, med Apple Pay, hvis du vil købe eller overføre midler til et Octopus-kort i appen Wallet. Hvis du har et kredit- eller debetkort, der ikke er udstedt i Hongkong, skal du i stedet bruge appen Octopus for Tourists.
Udgivelsesdato: