Brug Diskværktøj til at slette en Intel-baseret Mac

Læs om, hvordan den indbyggede startdisk på en Intel-baseret Mac slettes (formateres).

Disse trin gælder ikke for Mac-computere med Apple Silicon. Hvis du bruger en Mac med Apple Silicon, skal du følge trinnene til sletning af en Mac med Apple Silicon.

Inden du sletter din Mac

  1. Hvis du vil gendanne din Mac til fabriksindstillingerne, f.eks. for at klargøre den til en ny ejer, kan du læse mere om, hvad du skal gøre, inden du sælger, bortgiver eller bytter din Mac.

  2. Hvis funktionen Slet alt indhold og alle indstillinger er tilgængelig på din Mac, skal du bruge den til at slette din Mac i stedet for trinnene i denne artikel.

  3. Opret en sikkerhedskopi af de arkiver, du vil beholde. Hvis du sletter din Mac, bliver alle arkiverne på den slettet permanent.

Start fra macOS-gendannelse

  1. Tryk på afbryderknappen, og slip den igen for at tænde din Mac. Tryk derefter med det samme på disse to taster på tastaturet, og hold dem nede: Kommando (⌘) og R. Hold tasterne nede, indtil du ser et Apple-logo eller en roterende globus.

  2. Du bliver muligvis bedt om at vælge Wi-Fi-netværk eller tilslutte et netværkskabel. Hvis du vil vælge et Wi-Fi-netværk, skal du bruge Wi-Fi-menuenWi-Fi-menuen.

  3. Hvis du bliver bedt om at vælge en bruger, du kender adgangskoden til, skal du vælge brugeren. Klik derefter på Næste, og indtast vedkommendes administratoradgangskode, som er den adgangskode, denne bruger til at logge ind på Mac. Har du glemt adgangskoden?

  4. Når du ser et vindue med hjælpeprogrammer, der inkluderer Diskværktøj, er din Mac startet op fra Gendannelse.

    Vindue med hjælpeprogrammer i macOS-gendannelse

Læs mere om, hvad skal du gøre, hvis du ikke kan starte fra macOS-gendannelse

Brug Diskværktøj til at slette din Mac

  1. Vælg Diskværktøj i vinduet med hjælpeprogrammer i Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt.

  2. Vælg Macintosh HD i indholdsoversigten i vinduet Diskværktøj. Kan du ikke se Macintosh HD?

  3. Klik på knappen Sletknappen Slet på værktøjslinjen, og indtast derefter de ønskede oplysninger:

    • Navn: Macintosh HD

    • Format: APFS eller Mac OS – udvidet (Journaled), som anbefalet af Diskværktøj

  4. Klik på Slet enhedsgruppe. Hvis denne knap ikke vises, kan du klikke på Slet i stedet.

    macos-monterey-recovery-mode-disk-utility-erase-volume-group
  5. Indtast dit Apple-id, hvis du bliver bedt om det. Har du glemt dit Apple-id?

  6. Valgfrit: Hvis du tidligere brugte Diskværktøj til at tilføje andre interne enheder end Macintosh HD, kan du bruge samme proces til at slette dem enkeltvis.

  7. Når du er færdig, skal du afslutte Diskværktøj for at vende tilbage til vinduet med hjælpeprogrammer i Gendannelse.

  8. Hvis du vil have, at din Mac starter igen fra den samme disk, skal du vælge Geninstaller macOS i vinduet med hjælpeprogrammer, klikke på Fortsæt og følge vejledningen på skærmen. Læs mere om geninstallering af macOS.

Hvis du ikke kan se Macintosh HD i Diskværktøj

Din indbyggede startdisk skal være det første emne, der vises i indholdsoversigten i Diskværktøj. Den hedder Macintosh HD, medmindre du har ændret navnet. Hvis du ikke kan se den der, skal du vælge Apple-menuen  > Luk ned og derefter fjerne tilsluttede ikke-vigtige enheder fra din Mac og prøve igen.

Hvis din disk stadig ikke vises i Diskværktøj, eller hvis Diskværktøj rapporterer, at sletningen mislykkedes, skal din Mac muligvis til service. Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Apple-support.

Du kan få mere at vide om at bruge Diskværktøj i Brugerhåndbog til Diskværktøj.

Udgivelsesdato: