Hvis du ikke kan oprette forbindelse til din iPhone, iPad eller iPod touch
- Sørg for, at din iPhone eller iPod touch har den nyeste version af iOS, eller at din iPad har den nyeste version af iPadOS.
- Anbring begge AirPods i opladningsetuiet, og tjek, at begge AirPods oplades.
- Du kan tjekke, om Bluetooth er aktiveret, ved at gå til Indstillinger > Bluetooth.
- Hvis dine AirPods er forbundet, skal du sørge for, at de er valgt som din lydenhed. Hvis dine AirPods vises på listen over enheder, men ikke opretter forbindelse, skal du gå til næste trin.
- Luk låget, vent 15 sekunder, og åbn så låget igen. Tryk på indstillingsknappen på bagsiden af opladningsetuiet, og hold den nede i op til 10 sekunder. Statusindikatoren på forsiden af opladningsetuiet blinker hvidt, hvilket betyder, at dine AirPods er klar til at oprette forbindelse.
- Placer dine AirPods i etuiet, åbn låget på etuiet, og hold etuiet tæt på din iPhone, iPad eller iPod touch.
- Følg vejledningen på skærmen på din iPhone, iPad eller iPod touch.
- Test dine AirPods. Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse, skal du nulstille dine AirPods.
Hvis du ikke kan oprette forbindelse til din Mac
- Sørg for, at du har en Mac med den nyeste version af macOS.
- Anbring begge AirPods i opladningsetuiet, og tjek, at begge AirPods oplades.
- Du kan tjekke, om Bluetooth er aktiveret, ved at vælge Apple-menuen > Systemindstillinger og derefter klikke på Bluetooth.
- Hvis dine AirPods er forbundet, skal du sørge for, at de er valgt som din lydenhed. Hvis dine AirPods vises på listen over enheder, men ikke opretter forbindelse, skal du klikke på X til højre for dine AirPods for at fjerne dem fra listen.
- Luk låget, vent 15 sekunder, og åbn så låget igen. Tryk på indstillingsknappen på opladningsetuiet, og hold den nede i op til 10 sekunder. Statusindikatoren blinker hvidt, hvilket betyder, at dine AirPods er klar til at oprette forbindelse.
- Placer dine AirPods i etuiet, åbn låget på etuiet, og hold etuiet tæt på din Mac.
- Følg vejledningen på skærmen på din Mac.
- Test dine AirPods. Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse, skal du nulstille dine AirPods.
Softwarekrav
- Hvis du har AirPods Pro (2. generation), skal du bruge en iPhone eller iPod touch med iOS 16 eller nyere, en iPad med iPadOS 16.1 eller nyere, et Apple Watch med watchOS 9 eller nyere, et Apple TV med tvOS 16 eller nyere eller en Mac med macOS Ventura.
- Hvis du har AirPods (3. generation), skal du bruge en iPhone eller iPod touch med iOS 15.1 eller nyere, en iPad med iPadOS 15.1 eller nyere, et Apple Watch med watchOS 8.1 eller nyere, et Apple TV med tvOS 15.1 eller nyere eller en Mac med macOS 12 eller nyere.
- Hvis du har AirPods Pro (1. generation), skal du bruge en iPhone eller iPod touch med iOS 13.2 eller nyere, en iPad med iPadOS 13.2 eller nyere, et Apple Watch med watchOS 6.1 eller nyere, et Apple TV med tvOS 13.2 eller nyere eller en Mac med macOS 10.15.1 eller nyere.
- Hvis du har AirPods (2. generation), skal du bruge en iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 12.2 eller nyere, et Apple Watch med watchOS 5.2 eller nyere, et Apple TV med tvOS 12.2 eller nyere eller en Mac med macOS 10.14.4 eller nyere.
- Hvis du har AirPods (1. generation), skal du bruge en iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 10 eller nyere, et Apple Watch med watchOS 3 eller nyere, et Apple TV med tvOS 11 eller nyere eller en Mac med macOS Sierra eller nyere.
Læs mere om, hvordan du opdaterer din iPhone, iPad eller iPod touch, opdaterer dit Apple Watch, opdaterer dit Apple TV eller opdaterer din Mac.