Mellemstik til tilslutning af en skærm til Thunderbolt 3-porten (USB-C) på en Mac

Hvis kablet fra din eksterne skærm ikke kan tilsluttes Thunderbolt 3-porten (USB-C) på din MacBook Pro eller iMac, skal du muligvis bruge et mellemstik.

Løsningerne med mellemstik i denne artikel fungerer sammen med følgende Mac-modeller, som har Thunderbolt 3-porte (USB-C) :

Hvis din Mac kun har én port, der ser ud til at være Thunderbolt 3 (USB-C), er det en MacBook med USB-C . Denne port understøtter alle løsningerne i denne artikel bortset fra dem til Thunderbolt, Thunderbolt 2 og Thunderbolt 3.

Thunderbolt 3-skærm (USB-C)

Hvis du bruger et Thunderbolt 3-kabel (USB-C) til din skærm eller en anden enhed, bør den kunne tilsluttes din Mac uden et mellemstik.

Thunderbolt 3 (USB-C)    

LG UltraFine 5K-skærmen bruger Thunderbolt 3 (USB-C).

USB-C-skærm

Hvis du bruger et USB-C-kabel til din skærm eller en anden enhed, bør den kunne tilsluttes din Mac uden et mellemstik.

USB-C    

LG UltraFine 4K-skærmen bruger USB-C.

Thunderbolt- eller Thunderbolt 2-skærm

Hvis du bruger et Thunderbolt- eller Thunderbolt 2-kabel til en Thunderbolt-skærm, skal du bruge et Apple Thunderbolt 3 (USB-C) to Thunderbolt 2-mellemstik

Thunderbolt  eller Thunderbolt 2    

Thunderbolt og Thunderbolt 2 er ikke det samme som Mini DisplayPort , selvom portene har samme form. Hvis du bruger et Thunderbolt- eller Thunderbolt 2-kabel til en Mini DisplayPort-skærm, virker denne løsning ikke.

Apple Thunderbolt 3 (USB-C) til Thunderbolt 2-mellemstikket er den korrekte løsning til Apple Thunderbolt Display.

Mini DisplayPort-skærm

Hvis du bruger et Mini DisplayPort-kabel til en Mini DisplayPort-skærm, skal du bruge et kompatibelt USB-C til Mini DisplayPort-mellemstik fra en anden producent. Kontakt producenten af mellemstikket for at tjekke, om det er kompatibelt med din Mac og skærm.

Mini DisplayPort    

Mini DisplayPort er ikke det samme som Thunderbolt  eller Thunderbolt 2 . De har samme form, men der er forskellige symboler på kablet og porten.

Et kompatibelt USB-C til Mini DisplayPort-mellemstik fra en anden producent er den korrekte løsning til Apple LED Cinema Display

DisplayPort-skærm

Hvis du bruger et almindeligt DisplayPort-kabel til din skærm, skal du bruge et kompatibelt USB-C til DisplayPort-mellemstik fra en anden producent. Kontakt producenten af mellemstikket for at tjekke, om det er kompatibelt med din Mac og skærm.

DisplayPort   

HDMI-skærm

Hvis du bruger et HDMI-kabel til din skærm, skal du bruge et Apple USB-C Digital AV Multiport-mellemstik eller et USB-C til HDMI-mellemstik fra en anden producent.

HDMI   

Apple USB-C Digital AV Multiport-mellemstikket er kompatibelt med HDCP, og det understøtter HDMI 1.4b på op til 1080p ved 60 Hz eller 4K UHD (3840 x 2160) ved 30 Hz.

VGA-skærm

Hvis du bruger et VGA-kabel til din skærm, skal du bruge et Apple USB-C VGA Multiport-mellemstik eller et USB-C til VGA-mellemstik fra en anden producent, f.eks. et Belkin USB-C til VGA-mellemstik.

VGA   

Apple USB-C VGA Multiport-mellemstikket understøtter skærmopløsninger op til 1920 x 1200. 

DVI-skærm

Hvis du bruger et DVI-kabel til din skærm, skal du bruge et kompatibelt USB-C til DVI-mellemstik fra en anden producent.

DVI   

Et kompatibelt USB-C til DVI-mellemstik er den korrekte løsning til Apple Cinema Display.

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: