Indstilling og brug af Ansigtsgenkendelse

Find ud af, hvem der står uden for din dør, uanset hvor du er. Når du har indstillet Ansigtsgenkendelse i appen Hjem, kan du få besked, når du har besøg, og se livevideo af din hoveddør.

Indstil dit kamera eller din videodørklokke

Du kan bruge alle HomeKit-understøttede kameraer eller dørklokker til at optage og streame video rundt i dit hjem. Hvis du vil have dit kamera til at identificere besøgende ved din hoveddør ved hjælp af Ansigtsgenkendelse, kræver det dog, at du bruger et Sikker HomeKit-videokamera eller en Sikker HomeKit-videodørklokke.

Når du har fået fat på den rigtige type kamera eller dørklokke, kan du indstille det/den i appen Hjem.

Se videoklip og streams

På iPhone, iPad, iPod touch eller Mac: Åbn appen Hjem, og vælg et kamera eller en dørklokke for at se videoklip og streams.

Hvis du vil se din kamerastream i Kontrolcenter på Apple TV, skal du først føje kameraet til Favoritkameraer i appen Hjem. Åbn derefter Kontrolcenter på dit Apple TV, og klik på symbolet for appen Hjem for at se din videostream. Hvis du er i gang med at se noget på dit Apple TV og har en Sikker HomeKit-videodørklokke, streames der automatisk livevideo i et billedvindue på dit Apple TV, når der trykkes på dørklokken.

tvOS, der viser Kontrolcenter med livevideo af hoveddøren.

Slå Ansigtsgenkendelse til

Sikker HomeKit-videokameraer og -videodørklokker kan kun identificere besøgende, hvis du slår Ansigtsgenkendelse til i appen Hjem.

Opret mærker for familie og venner

Når du har slået Ansigtsgenkendelse til, kan du oprette mærker for din familie og dine venner, så appen Hjem kan fortælle dig, hvem der er ved din dør. Eller identificer dine seneste besøgende, der ikke optræder i dit Fotos-bibliotek, ved hjælp af et foto taget af dit kamera eller din videodørklokke.

Tilpas dine notifikationer

Få besked, når dine børn kommer hjem fra skole, når dit postbud er ved døren, eller når dit kamera registrerer en bevægelse i en aktivitetszone. Læs mere om alle de forskellige måder, som du kan tilpasse notifikationer på i appen Hjem, så du kun underrettes, når du vil.

Hvis Ansigtsgenkendelse ikke fungerer som forventet

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: