Hvis iMovie ikke virker på din Mac

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan åbne iMovie, afspille et projekt eller har andre problemer.

Prøv med disse trin til fejlfinding i rækkefølge

Når du har prøvet de følgende trin, skal du åbne iMovie igen for at se, om problemet er løst.

Genstart din Mac

Vælg Genstart i Apple-menuen .

Nulstil NVRAM

Hvis du bruger en ekstern enhed sammen med iMovie, f.eks. et kamera, skal du nulstille NVRAM:

  1. Luk din Mac ned.

  2. Frakobl alle eksterne enheder undtagen tastatur og mus.

  3. Nulstil NVRAM.

  4. Åbn iMovie, og forsøg at genskabe fejlen.

    • Hvis iMovie virker, skal du tilslutte enhederne en ad gangen, indtil du kan genskabe fejlen. Hvis enheden kræver det, skal du genstarte din Mac, efter du har tilsluttet enheden.

    • Hvis iMovie stadig ikke virker, skal du muligvis opdatere enhedens firmware eller få enheden serviceret.

Opdater macOS og iMovie

Vælg Apple-menuen  > App Store, og klik på Opdateringer. Hvis der er en iMovie-opdatering tilgængelig, skal du klikke på Opdater for at downloade og installere den.

Kontroller, om kameraet og medieformatet er kompatible med hinanden

Kontroller, om du bruger et kamera og medieformat, der begge er kompatible med iMovie. Hvis du ikke kan finde kameraet i systemet eller har brug for hjælp, bedes du kontakte kameraproducenten for at få support.

Hvis du bruger en videogrænseflade fra en tredjepart på din Mac, skal du kontrollere hos producenten, om der er firmware- eller softwareopdateringer til din enhed.

Test med et nyt bibliotek og projekt

Du kan oprette et nyt bibliotek og testprojekt for at teste, om problemet skyldes biblioteket, projektet eller iMovie-appen. Opret først et nyt bibliotek:

  1. Luk iMovie.

  2. Hold Alternativtasten nede, og klik på iMovie-appen i Dock, eller dobbeltklik på iMovie-appen i mappen Programmer.

  3. Gå til vinduet Åbn bibliotek, og klik på Nyt for at oprette et nyt bibliotek.

  4. Navngiv testbiblioteket "Test iMovie Library", og gem det derefter i mappen Film i din hjemmemappe.

Opret derefter testprojektet ved hjælp af den medfølgende forfilmskabelon, og eksporter det som et QuickTime-videoarkiv:

  1. Gå til iMovie, og klik på Projekter for at gå tilbage til visningen Projekter.

  2. Vælg Arkiv > Ny forfilm, klik på forfilmskabelonen Action, og klik på Opret.

  3. Vælg Arkiv > Del > Arkiv, klik på Næste, navngiv arkivet "Målstreg", og gem videoarkivet på skrivebordet.

Importer derefter QuickTime-videoarkivet i et nyt projekt i det nye bibliotek:

  1. Klik på Projekter for at gå tilbage til visningen Projekter. Klik på OK i vinduet.

  2. Vælg Arkiv > Ny film.

  3. Vælg Arkiv > Importer medie, og klik derefter på Skrivebord i indholdsoversigten Importer. Vælg arkivet "Målstreg.mov" på listen, og klik derefter på knappen Importer valgte.

  4. Vælg videoklippet i browseren, og tryk derefter på tasten E for at føje videoklippet til tidslinjen.

  5. Prøv at genskabe problemet fra før. Hvis iMovie f.eks. lukkede, da du tilføjede en overgang, så prøv at gøre det samme igen.

Hvis det nye bibliotek og projekt virker som forventet, ved du nu, at årsagen til problemet ligger i det oprindelige bibliotek eller projekt. Prøv at gendanne en tidligere version af det oprindelige bibliotek fra Time Machine eller en anden sikkerhedskopi.

Nulstil iMovie

Nulstil iMovie til standardindstillingerne. Dette påvirker ikke dine biblioteker.

Geninstaller iMovie

Slet iMovie, og download og installer derefter programmet igen. Dette påvirker ikke dine biblioteker.

Fungerer det stadig ikke?

Kontakt Apple-support.

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: