Tilføjelse af arkiver fra Skrivebord og Dokumenter til iCloud Drive

Læs mere om, hvordan du deler dine arkiver fra mapperne Skrivebord og Dokumenter på din Mac med alle dine enheder via iCloud Drive.

Når du gemmer mapperne Skrivebord og Dokumenter i iCloud Drive, kan du få adgang til arkiver fra din Mac på alle dine enheder. Dette betyder, at du kan oprette et dokument på dit Skrivebord og arbejde videre på det senere fra din iPhone, iPad eller på iCloud.com. Alt opdateres automatisk overalt.

Sådan slår du Skrivebord og Dokumenter til

  1. Indstil iCloud på din iPhone eller iPad, og indstil iCloud på din Mac.

  2. På din Mac skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger.

  3. Klik på dit navn, og klik derefter på iCloud.

  4. Klik på Drive under Gemt i iCloud. I macOS Sonoma eller tidligere skal du klikke på iCloud Drive under Apps, der bruger iCloud.

    I iCloud-indstillingerne i macOS kan du finde Drive i afsnittet Gemt i iCloud.
  5. Under iCloud Drive skal du kontrollere, at du har slået Synkroniser denne Mac til.

  6. Slå Mapperne Skrivebord og Dokumenter til.

    Mac-indstillinger, der viser iCloud Drive og mapperne Skrivebord og Dokumenter, der er slået til.
  7. Klik på OK.

  8. Hvis du har mere end én Mac, skal du gentage denne proces på alle de Mac-computere, som du vil bruge med iCloud Drive.

Hvis du vil arkivere dine arkiver i iCloud Drive og en anden tjeneste til lagring i skyen, kan du opbevare kopier af dine arkiver begge steder. Hvis du vil arkivere mapper fra en tredjeparts netskytjeneste, skal du bruge et andet sted på din Mac, f.eks. hjemmemappen.

Hvis du bruger en funktion fra en anden skytjeneste, der synkroniserer eller håndterer mapperne Skrivebord og Dokumenter, skal du slå den fra for at bruge Skrivebord og Dokumenter.

Find dine arkiver i mapperne Skrivebord og Dokumenter på alle dine enheder

Når du føjer Skrivebord og Dokumenter til iCloud Drive, flyttes alle dine arkiver til iCloud, og hvis du opretter nye arkiver, arkiveres de også automatisk i iCloud. På den måde kan du finde alle arkiver på alle dine enheder.

Dine arkiver synkroniseres med iCloud, hver gang enheden opretter forbindelse til internettet.  Hvor lang tid der går, inden du kan se arkiverne på dine andre enheder, varierer afhængigt af din internethastighed.

På din Mac

  • I macOS Tahoe 26 og nyere versioner kan du finde mapperne Skrivebord og Dokumenter i iCloud Drive i indholdsoversigten i Finder under Lokaliteter.

  • I tidligere versioner af macOS kan du finde mapperne Skrivebord og Dokumenter i iCloud-afsnittet i indholdsoversigten Finder. Hvis du tilføjer endnu et Mac-skrivebord, kan du finde arkiverne i mappen Skrivebord i iCloud Drive. Se efter en mappe med samme navn på din anden Mac.

  • Du kan også bruge Spotlight til at søge efter specifikke arkivnavne.

På din iPhone eller iPad

Du kan find arkiverne i appen Arkiver. Du kan bruge alle kompatible apps til at åbne og redigere dine arkiver direkte fra din iPhone eller iPad.

På iCloud.com

  1. Log ind på din Apple-konto på iCloud.com.

  2. Gå til iCloud Drive.

  3. Dobbeltklik på mappen Skrivebord eller mappen Dokumenter.

Hvis du vil bruge arkivet eller foretage ændringer, skal du blot klikke på knappen HentTekstalternativ til billedet mangler for at downloade det. Når du er færdig med at redigere, skal du overføre arkivet til iCloud Drive, så den nyeste version synkroniseres på tværs af dine enheder.

Sådan gemmer du arkiver i iCloud og sparer plads på enheden

De arkiver, som du opbevarer i iCloud Drive, bruger af din iCloud-lagringsplads. Så længe du har nok plads i iCloud, kan du opbevare så mange arkiver, du vil.

Hvis du har brug for mere plads, kan du slette arkiver for at frigøre plads i iCloud. Når du bruger iCloud Drive og sletter et arkiv på én enhed, slettes arkivet også på alle andre enheder, hvor du er logget ind med samme Apple-konto. Du kan finde slettede arkiver i mappen Slettet for nylig i appen Arkiver eller på iCloud.com inden for 30 dage. Derefter fjernes de slettede arkiver.

Læs mere om, hvordan du administrerer din iCloud-lagringsplads

Sådan slår du Skrivebord og Dokumenter fra

  1. På din Mac skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger.

  2. Klik på dit navn, og klik derefter på iCloud.

  3. Klik på Drive under Gemt i iCloud. I macOS Sonoma eller tidligere skal du klikke på iCloud Drive under Apps, der bruger iCloud.

  4. Slå Mapperne Skrivebord og Dokumenter fra.

  5. Klik på OK.

Hvad sker der, når Skrivebord og Dokumenter slås fra?

Når du slår mapperne Skrivebord og Dokumenter fra, forbliver arkiverne i iCloud Drive, og der oprettes nye Skrivebord- og Dokumenter-mapper i hjemmemappen på din Mac. Du kan flytte arkiver fra iCloud Drive til din Mac, når du har brug for dem. Alternativt kan du vælge alle dine arkiver og trække dem til det sted, hvor du vil opbevare dem.

Hvad sker der, når iCloud Drive slås fra, eller når der logges ud af iCloud?

Hvis du slår iCloud Drive fra eller logger ud af iCloud, oprettes nye Skrivebord- og Dokumenter-mapper i din hjemmemappe. Du har også mulighed for at beholde en lokal kopi af dine arkiver fra iCloud Drive. Hvis du beholder en lokal kopi af dine arkiver fra iCloud Drive, kopieres de til en mappe, der hedder iCloud Drive (arkiv), i din hjemmemappe. Du kan flytte de arkiver, der lå i Skrivebord og Dokumenter på iCloud, til de nye, lokale Skrivebord- og Dokumenter-mapper.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: