Sådan finder du arkiver på din iPhone eller iPad

Med appen Arkiver kan du se, organisere og dele dine arkiver m.m.

Åbn appen Arkiver

  1. På din iPhone eller iPad: Tryk for at åbne appen Arkiver. Den har et blåt mappesymbol.

  2. Hvis du ikke kan finde appen, skal du skubbe ned på hjemmeskærmen for at søge efter den.

Et billede af Søg på en iPhone. Symbolet for appen Arkiver er angivet under Tophit øverst på skærmen.

Find og administrer dine arkiver

  1. Når du er i appen Arkiver, skal du trykke på fanen Gennemse for at finde det ønskede arkiv. Under Lokaliteter sorteres arkiver efter:

    • På min [iPhone eller iPad]: Arkiver, der er gemt lokalt på den enhed, du bruger.

    • iCloud Drive: Arkiver og mapper, der synkroniseres til iCloud Drive, herunder Pages, Numbers, Keynote-dokumenter m.m.

    • [Ekstern lagringsenhed]: Arkiver, der er sluttet til din enhed fra et USB-drev eller en SD-kortlæser.

    • [Tredjepartsapps]: Arkiver i andre skytjenester og apps, som du opretter forbindelse til, f.eks. Box, Dropbox, OneDrive m.m.

  2. Når du har fundet dit arkiv, kan du se, redigere eller downloade det m.m.

Dit fotobibliotek gemmes ikke i appen Arkiver, men du kan gemme fotos i iCloud Drive (eller en anden skytjeneste) i appen Arkiver. Adgangskodebeskyttede zip-mapper eller -biblioteker findes heller ikke i appen Arkiver.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: