Oprettelse eller brug af Apple-id uden en betalingsmetode

Her kan du læse om, hvordan du kan oprette og bruge dit Apple-id i iTunes Store uden et kreditkort eller en anden betalingsmetode.

Første gang du bruger dit Apple-id til at logge på iTunes Store, App Store eller iBooks Store, bliver du bedt om at angive en betalingsmetode, så du kan købe emner i butikken. Følg disse trin, hvis du ikke ønsker at knytte en betalingsmetode til kontoen.

Apple anbefaler, at du kun bruger ét Apple-id til at få adgang til iTunes, iCloud og andre Apple-tjenester. Hvis du ikke kan huske, om du har et Apple-id, kan vi hjælpe dig med at finde ud af det.

Hvis du er organisator af en gruppe med Familiedeling, og du vil dele køb med din familie, skal du have registreret en betalingsmetode. Der kræves også en betalingsmetode, før du kan oprette en konto til børn. Læs mere om Apple-id'er til børn.

Hvis du allerede har et Apple-id

Du kan vælge at fjerne betalingsmetoden for dit eksisterende Apple-id, efter at du er logget på iTunes Store, App Store eller iBooks Store. Du vil ikke blive bedt om at angive en betalingsmetode igen, før du foretager et køb.

Hvis du ikke har et Apple-id

Følg nedenstående trin for at oprette et Apple-id uden at tilføje en betalingsmetode.

På en iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen App Store, og find en gratis app.
  2. Tryk på knappen Hent ved siden af emnet.
    iPhone viser App Store-siden for appen Angry Birds
  3. Når du bliver bedt om at logge ind med et Apple-id, skal du trykke på Opret nyt Apple-id.
    iPhone viser loginmuligheder med Opret nyt Apple-id fremhævet
  4. Følg vejledningen på skærmen. Vælg Ingen, når du bliver bedt om at angive betalingsoplysninger. Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis du ikke får vist muligheden Ingen, eller hvis du ikke kan vælge den.
    iPhone viser processen for Opret Apple-id
  5. Når du har indtastet dine oplysninger, bliver du bedt om at bekræfte et godkendt telefonnummer, hvis du er berettiget til at bruge tofaktorgodkendelse. Ellers bliver du bedt om at bekræfte dit Apple-id via e-mail. Du skal bekræfte dit Apple-id, inden du kan begynde at bruge det.

På en Mac

  1. Åbn App Store på din Mac.
  2. Klik på Great Free Apps & Games (Fantastiske gratis apps og spil) under Links i højre side af vinduet.
    Hovedvindue for App Store på Mac
  3. Klik på knappen Hent under en app, og klik derefter knappen Installer app.
    Afsnittet Gratis apps og spil i App Store på Mac
  4. Når du bliver bedt om at logge ind med et Apple-id, skal du klikke på Opret Apple-id.
    Loginvinduet i App Store på Mac med Opret Apple-id fremhævet
  5. Følg vejledningen på skærmen. Vælg Ingen som betalingsmetode, når du bliver bedt om at angive betalingsoplysninger. Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis du ikke får vist muligheden Ingen, eller hvis du ikke kan vælge den.
    Skærmen Opret Apple-id i App Store på Mac
  6. Når du har indtastet dine oplysninger, bliver du bedt om at bekræfte et godkendt telefonnummer, hvis du er berettiget til at bruge tofaktorgodkendelse. Ellers bliver du bedt om at bekræfte dit Apple-id via e-mail. Du skal bekræfte dit Apple-id, inden du kan begynde at bruge det.

På en pc

Hvis du har en pc, skal du finde et gratis emne i iTunes Store, prøve at downloade det og derefter oprette et nyt Apple-id ved at følge vejledningen på skærmen.

Hvis du ikke kan finde et gratis emne, skal du bruge en iOS-enhed til at oprette et nyt Apple-id.

Udgivelsesdato: