Sådan oplader du din iPhone, iPad og iPod touch

Her kan du læse, hvordan du oplader din iOS-enhed og får hjælp, når du har problemer.

Sådan slutter du din enhed til en strømkilde

Apple anbefaler, at du bruge den USB-strømforsyning og det USB-kabel, der som standard følger med til din enhed. Hvis du bruger tilbehør fra en tredjepart, skal du kontrollere, om det er Apple-certificeret. Dernæst skal du benytte denne fremgangsmåde:

  1. Sæt Lightning til USB-kablet eller Apple USB-kablet med 30 ben i din iPhone, iPad eller iPod touch.
  2. Tilslut derefter til en af disse tre strømkilder:

Stikkontakt

Sæt opladerkablet i et USB-strømstik, og sæt derefter strømstikket i en stikkontakt.

Computer

Sæt opladerkablet i USB 2.0- eller 3.0-porten på en computer, som er tændt og ikke er i dvaletilstand. Brug ikke USB-portene på tastaturet.

Strømtilbehør

Slut kablet til en USB-hub med egen strømforsyning, dockingstation eller andet Apple-certificeret tilbehør.

  

Opladningssymbol i iOS

Når din enhed oplades, kan du se et lyn ud for batterisymbolet i statuslinjen eller et stort batterisymbol på låseskærmen.

Muligheder for hjælp

Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis dit batteri ikke oplader, oplader langsomt, eller hvis du får vist en advarsel.

Sådan gør du, hvis enheden ikke oplader eller oplader langsomt

Hvis du har meget lidt strøm på og tilslutter strøm, vises der muligvis en sort skærm eller en skærm med et rødt batteri i nogle minutter. Lad enheden oplade en halv time. Hvis den stadig ikke oplader, skal du gøre følgende:

  1. Kontroller opladerkablet og USB-mellemstikket for tegn på skader*, f.eks. brud eller bøjede stikben. Brug ikke beskadiget tilbehør.
    Lightning til USB-kabel og et USB-strømstik
  2. Fjern eventuelt snavs fra opladerporten i bunden af enheden, og tryk derefter med fast hånd opladerkablet ind i enheden. Hvis opladerporten er beskadiget, skal din enhed formentlig til service.
    Lightning-porten på iPhone 6s
  3. Hvis du bruger en stikkontakt, skal du kontrollere, at der ikke er løse forbindelser mellem opladerkablet, USB-strømstikket og stikkontakten. Du kan også prøve en anden stikkontakt. Hvis du bruger en computer, skal du kontrollere, at den er tændt og ikke i dvaletilstand, og derefter skal du prøve computerens forskellige USB-porte.
  4. Sådan genstarter du din iOS-enhed. Hvis enheden ikke tænder eller stadig ikke lader op, kan du se her, hvad du skal gøre.

* Hvis du er i tvivl om, om en del er beskadiget, skal du tage den med til en Apple Store-butik eller en autoriseret Apple-serviceudbyder for at få den undersøgt. Du kan også kontakte Apple-support.

Sådan gør du, hvis du får vist en advarsel på din iPad om, at den ikke oplader

Når du forsøger at oplade din iPad, og du får vist en advarsel om, at den ikke lader op, er det fordi, opladeren eller USB-porten ikke leverer nok strøm til at oplade iPad'en. 

  • Hvis du har mulighed for det, skal du bruge den USB-strømforsyning, der fulgte med til din iPad-model.
  • Selvom du kan oplade din iPad med andre Apple USB-strømforsyninger eller USB-porte med høj effekt på computere eller powerhubs, leverer disse muligvis ikke strøm nok til at oplade din iPad hurtigt.

Sådan gør du, hvis der vises en advarsel om, at tilbehøret ikke understøttes eller ikke er certificeret

Disse advarsler kan blive vist af flere årsager: Din iOS-enhed har måske en snavset eller beskadiget opladerport, dit opladertilbehør er defekt, beskadiget eller ikke Apple-certificeret, eller din USB-lader er ikke beregnet til at oplade enheder.

Benyt følgende fremgangsmåde:

  1. Fjern eventuelt snavs fra opladerporten i bunden af enheden.
  2. Sådan genstarter du din iOS-enhed.
  3. Prøv et andet USB-kabel eller en anden oplader.
  4. Sørg for, at du har den seneste version af iOS.
  5. Kontakt Apple-support for at anmode om service.

Yderligere oplysninger

Sidst ændret: