Sikkerhedskopier din Mac med Time Machine

Læs mere om, hvordan du opretter en sikkerhedskopi af arkiverne på din Mac.

Brug Time Machine, den indbyggede funktion til sikkerhedskopiering på din Mac, til automatisk at sikkerhedskopiere dine personlige data, herunder apps, musik, billeder, e-mails og dokumenter. Hvis du har en sikkerhedskopi, har du mulighed for at gendanne arkiver, som du sletter på et senere tidspunkt eller ikke har adgang til.

Læs mere om, hvordan du gendanner din Mac fra en Time Machine-sikkerhedskopi


Tilslut en lagringsenhed til sikkerhedskopiering

Slut en ekstern lagringsenhed til din Mac, såsom et USB- eller Thunderbolt-drev.

  • Brug kun denne lagringsenhed som disk til din Time Machine-sikkerhedskopi – ikke til opbevaring af andre arkiver.
  • Ideelt set bør disken til din sikkerhedskopi have mindst dobbelt så stor lagringskapacitet som hver disk eller diskenhed, du sikkerhedskopierer. Hvis disken til din sikkerhedskopi ikke har nok lagringsplads til at indeholde en komplet sikkerhedskopi, giver Time Machine dig besked.

 


Vælg din lagringsenhed som destination for sikkerhedskopier

Din Mac spørger muligvis, om du vil bruge lagringsenheden til Time Machine-sikkerhedskopier. Hvis den ikke spørger, skal du følge disse trin.

  1. Åbn indstillingerne for Time Machine i menuen Time Machine  på menulinjen. Du kan også åbne indstillingerne for Time Machine på følgende måde:
    • macOS Ventura eller nyere versioner: Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik derefter på Time Machine til højre.
    • Tidligere versioner af macOS: Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, og klik derefter på Time Machine.
  2. I indstillingerne for Time Machine skal du vælge din eksterne lagringsenhed som destinationen for din sikkerhedskopi:
    • macOS Ventura eller nyere versioner: Klik på knappen Tilføj (+), og følg derefter vejledningen på skærmen.
    • Tidligere versioner af macOS: Klik på Vælg disk til sikkerhedskopi, og følg derefter vejledningen på skærmen. 
  3. Hvis lagringsenheden indeholder Time Machine-sikkerhedskopier fra en anden Mac, kan du blive bedt om at gøre krav på de eksisterende sikkerhedskopier, så de bliver en del af sikkerhedskopierne til denne Mac. Du kan også vælge at starte en ny sikkerhedskopi i stedet.

 


Oprettelse af en sikkerhedskopi

Når du har valgt din lagringsenhed i Time Machine-indstillingerne, begynder Time Machine automatisk at udføre periodiske sikkerhedskopieringer.

Hvis du vil starte en sikkerhedskopiering manuelt uden at vente på den næste automatiske sikkerhedskopiering, skal du vælge Sikkerhedskopier nu fra menuen Time Machine  på menulinjen.

Brug den samme menu til at tjekke status for en sikkerhedskopiering eller til at springe en sikkerhedskopiering over. Hvis f.eks. der er en sikkerhedskopiering i gang, viser menuen, hvor meget der er kopieret. Når der ikke er en sikkerhedskopiering i gang, viser menuen dato og tid for den seneste sikkerhedskopiering.

Menuen Time Machine, der viser en igangværende sikkerhedskopiering
Igangværende sikkerhedskopiering

Menuen Time Machine, der viser oplysninger om den seneste sikkerhedskopiering
Sikkerhedskopieringen er fuldført

 


Frekvens og varighed for sikkerhedskopiering

Time Machine arkiverer sikkerhedskopier for hver time inden for de sidste 24 timer, daglige sikkerhedskopier for den sidste måned og ugentlige sikkerhedskopier for alle tidligere måneder. De ældste sikkerhedskopier slettes, når disken til sikkerhedskopiering er fuld.

Fra og med macOS Ventura kan du ændre frekvensen for sikkerhedskopiering: Åbn indstillingerne for Time Machine, klik på Indstillinger, og vælg derefter en indstilling fra menuen "Frekvens for sikkerhedskopiering".

Den første sikkerhedskopiering kan tage lang tid, men du kan fortsætte med at bruge din Mac under sikkerhedskopieringen. Time Machine sikkerhedskopierer kun de arkiver, der er ændret siden den forrige sikkerhedskopiering, så processen bliver hurtigere. 

Hvis en Time Machine-sikkerhedskopi tager længere tid at oprette end forventet

 


Læs mere

  • Hvis du vil fravælge emner fra sikkerhedskopier, skal du åbne indstillingerne for Time Machine, klikke på Indstillinger og derefter klikke på knappen Tilføj (+) for at vælge et emne, der ikke skal sikkerhedskopieres. Hvis du vil stoppe med at ekskludere et emne, skal du vælge emnet og klikke på knappen Fjern (-).
  • Hvis du sikkerhedskopierer til flere diske, kan du holde Alternativtasten nede og derefter vælge Gennemse andre diske til sikkerhedskopier i menuen Time Machine. 
  • Læs mere om andre måder at sikkerhedskopiere og gendanne arkiver på.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: