Hvis din iPhone eller iPad ikke vil opdatere
Hvis du vil opdatere din iPhone eller iPad, skal du have en kompatibel enhed, en internetforbindelse og tilstrækkelig fri lagerplads. Det er også en god idé, at din enhed er tilsluttet en strømkilde.
Hvis du ikke kan installere den nyeste version af iOS eller iPadOS på din iPhone eller iPad
Dette er grunden til, at din iPhone eller iPad muligvis ikke opdateres trådløst:
Hvis din enhed ikke understøtter ny software
Sådan kontrollerer du, om din enhed understøtter ny software:
Identificer din iPhone- eller din iPad-model.
Tjek, om din iPhone- eller iPad-model er på listen over kompatible enheder for den nyeste version af iOS eller iPadOS.
Hvis din enhed er kompatibel, kan du prøve at opdatere den. Hvis du har en kompatibel enhed, som ikke vil opdatere, kan du prøve en af følgende løsninger.
Sådan gør du, hvis der ikke er tilstrækkelig plads til opdateringen
Du skal have nok lagringsplads på din enhed til at downloade en opdatering. Din enhed kan midlertidigt fjerne appdata for at give plads, uden at slette dine personlige oplysninger.
Gå til Indstillinger.
Tryk på Generelt.
Tryk på [enhed]-lagringsplads.
Tryk på Aktiver ud for "Fjern ubrugte apps".
Du kan også slette apps manuelt på din iPhone eller iPad.
Læs mere om, hvordan du frigør lagringsplads for at bruge Apple Intelligence.
Sådan gør du, hvis det tager lang tid at downloade opdateringen
Det er nødvendigt at have forbindelse til internettet for at opdatere enheden. Den tid, det tager at downloade, afhænger af opdateringens størrelse og din internethastighed. Du kan stadig bruge din enhed under overførslen, og enheden giver dig besked, når opdateringen er klar til at blive installeret.
Sådan får du hurtigere downloads:
Opret forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Lad være med at downloade andet indhold, mens du opdaterer din enhed.
Sådan gør du, hvis du ikke kan oprette forbindelse til opdateringsserveren eller godkende opdateringen
Hvis du forsøger at opdatere enheden, kan du få vist en af følgende advarsler:
"Kan ikke søge efter opdatering. Der opstod en fejl under søgning efter en softwareopdatering".
"Kan ikke søge efter opdatering. Søgning efter en softwareopdatering mislykkedes, fordi du ikke har forbindelse til internettet."
"Kan ikke downloade. Denne opdatering er ikke tilgængelig, da du ikke har internetforbindelse."
"Kan ikke downloade. Download af denne opdatering kræver en Wi-Fi-netværksforbindelse."
Opdater enheden igen på samme netværk. Hvis du stadig får vist en advarsel, kan du prøve at opdatere via et andet netværk, en Mac, eller iTunes.
Hvis problemet opstår igen på flere netværk, kan du fjerne opdateringen.
Sådan gør du, hvis opdateringen ikke gennemføres
Hvis du installerer opdateringen, kan du kontrollere opdateringens status, hvis den ser ud til at gå langsomt. Den tid, det tager at opdatere, afhænger af opdateringens størrelse og din enheds lagringsplads.
Når du opdaterer trådløst, skal enheden være tilsluttet strøm. Hvis enheden løber tør for strøm, skal du slutte den til en strømkilde og tænde enheden, så opdateringen eller gendannelsen kan gennemføres.
Læs om, hvad du skal gøre, hvis din enhed er frossen.
Hvis du stadig ikke kan installere den nyeste version af iOS eller iPadOS
Hvis du stadig ikke kan installere den nyeste version af iOS eller iPadOS, kan du forsøge at downloade opdateringen igen på følgende måde.
Sådan slettes opdateringen:
Gå til Indstillinger.
Tryk på Generelt.
Tryk på [enhed]-lagringsplads.
Find opdateringen på listen over apps.
Tryk på opdateringen, og tryk på Slet opdatering.
For at downloade opdateringen igen:
Gå til Indstillinger.
Tryk på Generelt.
Tryk på Softwareopdatering, og download den seneste opdatering.
Hvis du ikke kan se opdateringen på listen over apps, eller hvis problemet opstår igen, skal du opdatere din enhed ved hjælp af en Mac eller ved hjælp af iTunes.
Hvis din computer ikke genkender din enhed, eller hvis skærmen viser Apple-logoet i flere minutter uden en statuslinje, kan du læse om, hvordan du bruger gendannelsestilstand.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.