Hvis iTunes eller appen Apple Devices ikke kan oprette forbindelse til softwareopdateringsserveren til iPhone, iPad eller iPod

Få at vide, hvad du skal gøre, hvis iTunes eller appen Apple Devices ikke kan oprette forbindelse til softwareopdateringsserveren. Det kan ske, når du forsøger at gendanne eller opdatere din iPhone, iPad eller iPod.

Hvis du bruger iTunes eller appen Apple Devices på din pc, får du muligvis vist en advarsel, når du opdaterer eller gendanner din iPhone, iPad eller iPod. Denne advarsel betyder, at din computer ikke kan få forbindelse til softwareopdateringsserveren. Hvis din internetforbindelse fungerer, kan du prøve igen.

Opdater eller gendan din iPhone, iPad eller iPod uden en computer

Hvis du bliver låst ude af din enhed, eller den er i gendannelsesfunktion, skal du bruge en computer. Ellers kan du opdatere eller gendanne trådløst.

  1. Afbryd forbindelsen mellem iPhone, iPad eller iPod touch og din computer.

  2. Slå Wi-Fi til på enheden. Vi anbefaler, at du opretter forbindelse til et netværk, ikke internetdeling, når du downloader softwareopdateringer.

  3. Gå til Indstillinger.

  4. Tryk på Generelt.

  5. Tryk på Softwareopdatering.

Hvis dette ikke løser problemet, skal du foretage fejlfinding af din forbindelse til internettet og iTunes Store.

Opret forbindelse til internettet og iTunes Store

Kontrollér internetforbindelsen ved at åbne en browser på computeren og tjekke, om den kan indlæse en webside. Prøv derefter at oprette forbindelse til iTunes Store.

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til internettet, skal du kontakte din computeradministrator eller internetudbyder for at få hjælp. Du kan også prøve en anden computer eller et andet netværk.

Hvis du kan oprette forbindelse til internettet, men får vist en fejl, når du opretter forbindelse til iTunes Store, skal du foretage fejlfinding af iTunes Store.

Hvis disse løsninger ikke løser problemet, kan du prøve at redigere eller nulstille dit hostarkiv.

Rediger eller nulstil dit hostarkiv

Dit hostarkiv blokerer muligvis adgangen til serveren til softwareopdatering. Rediger eller nulstil dit hostarkiv.

Sådan gør du, hvis du bruger en Mac

Hvis du bruger en arbejdscomputer, skal du kontakte din computeradministrator, før du redigerer hostarkivet.

  1. Gå til menulinjen i Finder, og vælg Gå.

  2. Vælg Hjælpeprogrammer.

  3. Åbn Terminal i mappen Hjælpeapps.

  4. Skriv kommandoen sudo nano /private/etc/hosts i Terminal for at åbne hostarkivet.

  5. Indtast din adgangskode, når du bliver bedt om det.1

  6. Brug piletasterne på tastaturet til at navigere i hostarkivet.

  7. Hvis en linje indeholder apple.com, skal du tilføje et nummertegn (#) og et mellemrumstegn i starten af linjen.

  8. Tryk på Ctrl-O for at gemme hostarkivet.

  9. Tryk på Enter ved prompten for arkivnavnet.

  10. Tryk på Ctrl-X for at afslutte.

Hvis dette ikke løser problemet, er din sikkerhedssoftware muligvis forældet eller konfigureret forkert. Løs problemer med iTunes og sikkerhedssoftware.

Sådan gør du, hvis du bruger en Windows-pc

På din Windows-pc skal du nulstille hostarkivet.

Hvis dette ikke løser problemet, er din sikkerhedssoftware muligvis forældet eller konfigureret forkert. Løs problemer med iTunes og sikkerhedssoftware.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

  1. Der vises ikke noget i Terminal-vinduet, mens du indtaster din adgangskode.

Udgivelsesdato: