Hvis du har glemt koden til din iPhone, eller din iPhone er deaktiveret
Hvis din iPhone bruger iOS 15.2 eller nyere, kan du nulstille koden på din enhed uden at skulle bruge en computer.
Hvis din iPhone bruger en tidligere version af iOS, skal du vælge din iPhone-type:
Du skal bruge følgende
Mac eller Windows-pc
Et kabel, der kan oplade din telefon
Internetforbindelse
Op til 60 minutter
Hvis du ikke har en computer, og du ikke kan låne en, skal du henvende dig i en Apple Store eller hos en Apple-autoriseret serviceudbyder for at få hjælp.
Hvis du vil have adgang til din iPhone og har glemt koden, skal du nulstille enheden. Denne proces sletter de nuværende data på din iPhone.
Sluk din iPhone
iPhone med Face ID
Tryk og hold nede på både sideknappen og knappen Lydstyrke ned, indtil mærket Sluk vises.

Træk i mærket for at slukke iPhone.
iPhone med knappen Hjem eller den øverste knap
Tryk på den øverste knap eller sideknappen, og hold den nede, indtil mærket Sluk vises.
Træk i mærket for at slukke iPhone.
Sæt din enhed i gendannelsesfunktion
iPhone med Face ID
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt sideknappen nede. Slip den ikke.
Fortsæt med at holde sideknappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke sideknappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

Hvis knapperne på din iPhone ikke reagerer, og du ikke kan se billedet af en computer og et kabel på skærmen for gendannelsesfunktion, har du muligvis brug for service. Få service
iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone SE (2. og 3. generation)
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt sideknappen nede. Slip den ikke.
Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke sideknappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

iPhone 7 og iPhone 7 Plus
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt knappen Lydstyrke ned nede. Slip den ikke.
Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke knappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

iPhone 6s (eller tidligere) eller iPhone SE (1. generation)
Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt knappen Hjem nede. Slip den ikke.
Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke knappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

Hvis knapperne på din iPhone ikke reagerer, og du ikke kan se billedet af en computer og et kabel på skærmen for gendannelsesfunktion, har du muligvis brug for service. Få service
Gendan din iPhone med din computer
Mac
Åbn Finder, og find din iPhone i indholdsoversigten under Lokaliteter. Vælg Godkend [din enhed] på din Mac, hvis det er nødvendigt. Vælg Gendan, når du får valget mellem at gendanne eller opdatere.

Du skal muligvis opdatere din iPhone, før du kan afslutte gendannelsen af den, og det kan tage mere end 15 minutter at gennemføre denne download. Hvis din enhed genstarter under denne proces, skal du slukke din iPhone og starte gendannelsesfunktionen igen.
Windows-pc
Åbn Apple Devices, og vælg din iPhone i indholdsoversigten. Vælg Godkend [din enhed] på din Windows-pc, hvis det er nødvendigt. Vælg derefter Generelt. Hvis du har en sikkerhedskopi, skal du vælge Gendan sikkerhedskopi og følge vejledningen på skærmen. Hvis du ikke har en sikkerhedskopi, skal du vælge Gendan [enhed] og følge vejledningen på skærmen.
Hvis overførslen tager mere end 15 minutter, og din enhed forlader skærmen for gendannelsesfunktion, skal du lade overførslen slutte og derefter slukke din iPhone og starte gendannelsesfunktionen igen.
Følg vejledningen på skærmen for at indstille din iPhone
Når din iPhone er gendannet, vises Hello-skærmen. Fjern kablet mellem din telefon og computeren, og indstil og brug derefter din iPhone.