Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Om Fusion Drive – en lagringsmulighed til visse Mac-computere

Fusion Drive kombinerer ydeevnen fra Flash-lagring med kapaciteten fra en harddisk.

Fusion Drive vises som en samlet diskenhed på din Mac og flytter ofte brugte arkiver til Flash-lageret dynamisk, så du får hurtigere adgang til dem, mens emner, der ikke bruges så ofte, flyttes til harddisken, hvor der er mere kapacitet. Computeren starter hurtigere, og efterhånden som systemet finder ud af, hvordan du arbejder, åbnes programmerne hurtigere, og du får hurtigere adgang til arkiver.

Fusion Drive styrer automatisk det hele i baggrunden. Og den er allerede installeret, så du behøver ikke gøre noget for at få det til at ske.

Tilgængelighed

Fusion Drive blev tilgængelig som en mulighed til iMac- og Mac mini-modeller, der blev lanceret ultimo 2012. Fusion Drive er nu standard i nogle iMac- og Mac mini-modeller og er en konfigurerbar mulighed i andre. Hvis du ønsker en endnu hurtigere ydeevne, kan du konfigurere en model, der kun bruger flash-lagring (SSD).

Læs mere

  • Du kan bruge Diskværktøj til at føje en enkelt macOS-partition til harddisken på Fusion Drive, og den partition vil så fungere som en separat diskenhed, som ikke er en del af Fusion Drive. Derefter nedtoner Diskværktøj knappen No alt supplied for Image for at forhindre yderligere partitioner. Hvis du vil oprette en Windows-partition, skal du i stedet bruge Boot Camp-assistenten.

  • Du kan bruge Computer som ekstern harddisk til at aktivere Fusion Drive fra en anden Mac, der bruger OS X Mountain Lion v10.8.2 eller nyere.

  • Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis dit Fusion Drive vises som to drev i stedet for ét i Finder.

  • Et eksternt drev kan ikke bruges som en del af en Fusion Drive-disk.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: