Rent movies from the iTunes Store

Læs om, hvordan du finder, lejer og afspiller film på din iPhone, iPad, iPod touch, dit Apple TV, din Mac-computer eller Windows-computer.

 

Hvis du vil se, om en film kan lejes i iTunes Store, skal du søge efter dens titel og kigge efter knappen Lej.1 Når du har valgt Lej, kan du vælge, om du vil streame eller downloade det lejede emne:

  • På iPhone, iPad, eller iPod touch skal du trykke på Ikke nu og derefter på  for at streame det lejede emne.2 Du kan downloade filmen til din enhed ved at klikke eller trykke på .  
  • På Apple TV skal du vælge Lej og Se nu for at streame.2 Du har 30 dage til at se filmen, hvis du vælger Lej og Se senere. Du downloader ikke lejede emner til dit Apple TV.
  • På Mac eller pc skal du klikke på Se nu for at begynde at streame.2 Hvis du vælger Se senere, kan du finde titlen på fanen Lejet. Hvis du vil streame titlen, skal du holde musemarkøren over titlen og klikke på . Du kan også klikke på  for at downloade den.

Leje af film i iTunes er ikke tilgængeligt overalt. Se, hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.
Når du er begyndt at streame, har du 48 timer til at se det lejede emne.

Se din lejede film på en hvilken som helst Apple-enhed

Dine lejede film er tilgængelige på alle enheder, der er tilknyttet dit Apple-id. Sørg for, at du bruger den nyeste tilgængelige version af iOS, tvOS eller iTunes, og brug derefter vejledningen herunder til at finde dine lejede emner.

Du kan downloade dit lejede emne på en iOS-enhed eller computer og streame det på en anden enhed. Hvis du f.eks. lejer og downloader en film på din iPhone, kan du streame den på dit Apple TV. Men du kan ikke streame det lejede emne på mere end én enhed ad gangen.

Du kan heller ikke downloade det lejede emne på mere end én enhed ad gangen. Hvis du vil downloade det lejede emne på en anden enhed, skal du sørge for, at du har forbindelse til internettet, og derefter skal du slette det fra den første enhed. Derefter skal du finde det lejede emne på den anden enhed og trykke på downloadsymbolet  .

Lejede emner er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se, hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.

Så lang tid har du til at se filmen

Når du har lejet en film, har du 30 dage til at starte afspilningen. Når du er begyndt at se filmen, har du 48 timer til at se den færdig. Du kan afspille filmen et ubegrænset antal gange, indtil lejeperioden udløber.

Hvis du ikke begynder at se en film inden for 30 dage, skal du leje den igen, hvis du vil se den. 

Lejede film slettes automatisk fra dit bibliotek, når lejeperioden udløber.

På din iPhone, iPad eller iPod touch

Åbn appen iTunes Store, og søg efter filmen, som du har lejet.

Du kan også finde dine lejede emner i appen TV eller appen Videoer. I appen TV skal du trykke på Bibliotek og finde afsnittet Lejede emner. I appen Videoer skal du trykke på Lejede emner. Hvis du i øjeblikket ikke har lejede emner på det Apple-id, som du er logget på med, vises Lejede emner ikke i nogen af disse apps.

På din Mac eller pc

Åbn iTunes, og klik på  Film i øverste venstre hjørne. Klik på fanen Lejet øverst i iTunes-vinduet.

Hvis du i øjeblikket ikke har lejede emner på det Apple-id, som du er logget på med, vises Lejet ikke.

På dit Apple TV

Åbn appen iTunes Movies, og skub derefter opad på din Siri Remote eller Apple TV Remote, og vælg Købt. Vælg "Lejede emner" i indholdsoversigten til venstre.

Hvis du i øjeblikket ikke har lejede emner på det Apple-id, som du er logget på med, vises Lejede emner ikke.

Du kan også finde dine lejede emner i appen TV. Vælg Bibliotek, og find fanen Lejede emner.

På et Apple TV (2. og 3. generation): Søg på øverste hylde i hovedmenuen for lejede emner.

Se din lejede film offline

Sådan afspilles filmen, når du er offline, f.eks. om bord på et fly, hvor der ikke er Wi-Fi:

  • Find det lejede emne, og tryk på downloadsymbolet . Download hele filmen, før du går offline.
  • Tryk på Afspil for at starte filmen. Perioden på 48 timer starter, selvom du er offline.

Det kan være en god idé at downloade lejede film før afrejsedagen, så du er sikker på, at du har tid nok til at downloade alt indhold.

Få hjælp

  • Hvis du ikke kan streame eller se videoindhold fra iTunes Store, kan du prøve at genstarte din enhed. Hvis dit lejede emne stadig ikke kan afspilles, kan du læse mere om streamingproblemer eller rapportere et problem.
  • Downloadtiden afhænger af din internetforbindelses hastighed. Downloadede film kan afspilles uden afbrydelse, når en tilstrækkelig del af dem er downloadet. Hvor længe det tager, afhænger af din internetforbindelses hastighed.

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato:Fri Feb 23 16:47:39 GMT 2018