Vinduet Pegefelt i kategorien Styring
Brug vinduet Pegefelt i kategorien Styring i Hjælpeprogrammet VoiceOver til at slå Pegefeltstyring til og vælge andre muligheder vedrørende brug af VoiceOver-bevægelser. Vinduet Pegefelt er kun tilgængeligt, når VoiceOver finder et pegefelt.
Du åbner Hjælpeprogrammet VoiceOver ved at trykke på Kommando-F5 for at slå VoiceOver til og derefter trykke på VO-F8.
Åbn Hjælpeprogrammet VoiceOver for mig
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Slå pegefeltstyring til | Brug VoiceOver-standardbevægelser, og tildel VoiceOver-kommandoer til andre bevægelser. |
Vælg automatisk emner på lister og tabeller | Få VoiceOver til automatisk at vælge det emne på en liste eller i en tabel, som du rører, når du løfter fingeren fra pegefeltet. Hvis du ikke vil have, at VoiceOver skal vælge et emne, skal du trække fingeren væk fra listen eller tabellen, før du løfter den. |
Sæt tale på pause, når pegefelt ikke røres | Få VoiceOver til at afbryde oplæsningen, når du løfter fingeren fra pegefeltet, mens du trækker. Hvis du f.eks. trækker en finger for at navigere i tekstlinjer og løfter fingeren, holder VoiceOver op med at læse højt. |
Rullebevægelser flytter indhold i stedet for rulleskakt | Rul indholdet (ikke rullefeltet) ned eller op. Når du flytter rullefeltet nedad eller opad, flyttes indholdet normalt i den anden retning. Når denne mulighed er valgt, flyttes indholdet i samme retning, som du ruller. |
Tildel kommandoer | Vis det vindue, hvor du tildeler VoiceOver-kommandoer til bevægelser. |
Når Pegefeltstyring er slået til, er dets kommandoer inkluderet på menuen Styring. Du viser menuen Kommandoer ved at trykke på VO-H-H. Du kan få flere oplysninger i Find kommandoer med menuen Kommandoer.