Brug VoiceOver-aktiviteter
Brug VoiceOver-aktiviteter til at oprette grupper af indstillinger til bestemte formål. Opret f.eks. en aktivitet til brug af en bestemt stemme og hurtigere talehastighed, når du køber ind på internettet, og opret en anden aktivitet til brug af en anden stemme og langsommere talehastighed, når du læser artikler på internettet.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Indstil aktiviteter
Åbn Hjælpeprogrammet VoiceOver (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til), klik på kategorien Aktiviteter, og klik derefter på knappen Tilføj for at oprette en aktivitet.
Skriv et navn til aktiviteten, f.eks. “Online-indkøb”.
Du omdøber en aktivitet ved at vælge aktiviteten i tabellen, trykke på Enter og derefter skrive et nyt navn.
Til hver indstilling, du vil tilpasse til denne aktivitet, skal du vælge afkrydsningsfeltet og derefter klikke på Indstil.
Du viser alle de indstillinger, du kan tilpasse, ved at klikke på trekanten til højre for Aktive punkter.
Hvis VoiceOver automatisk skal bruge aktiviteten til visse programmer eller websteder, skal du klikke på knappen Programmer og websteder.
Du angiver programmer ved at vælge et på lokalmenuen eller ved at vælge Andet program for at søge efter og vælge programmer.
Du angiver websteder ved at klikke på Websteder, klikke på knappen Tilføj og derefter skrive URL-adressen til webstedet, f.eks. www.apple.com. Du fjerner et websted ved at vælge det på listen og derefter klikke på knappen Fjern .
Et program eller websted kan kun forbindes med en aktivitet. Hvis du vælger et program eller websted, der er forbundet med en anden aktivitet, bliver du spurgt, om du vil ændre det.
Du dublerer en aktivitet, som du har indstillet, ved at klikke på den på listen, klikke på knappen Handling og derefter vælge Dubler aktivitet. Evt. programmer eller websteder, som er angivet til den originale aktivitet, inkluderes ikke i dubletten. Du omdøber dubletten ved at klikke på dens navn på listen og skrive et nyt navn.
Brug en aktivitet
Hvis du skifter til eller åbner et program eller websted, som er forbundet med en aktivitet, finder VoiceOver aktiviteten (hvis du indstiller regelniveauet til Medium eller Høj).
Du vælger manuelt en aktivitet, der skal bruges, ved at trykke på VO-X for at vise aktivitetsvælgeren, bruge pil ned og pil op til at navigere på listen, indtil du finder den aktivitet, du vil bruge, og derefter trykke på Retur.
Du bruger den forrige aktivitet ved at trykke på VO-X-X.
Du slutter aktivitetsvælgeren uden at foretage et valg ved at trykke på esc-tasten eller Fn-Tabulator.