Vinduet Skærme i kategorien Braille
Brug vinduet Skærme i kategorien Braille i Hjælpeprogrammet VoiceOver til at se en liste med punktdisplays, der kan opdateres, og som er tilsluttet din Mac, og tildele VoiceOver-kommandoer til tasterne på punktdisplays.
Du åbner Hjælpeprogrammet VoiceOver ved at trykke på Kommando-F5 for at slå VoiceOver til og derefter trykke på VO-F8.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Liste over skærme | VoiceOver viser en liste over de brailleskærme, der er fundet. Listen viser den primære enhed og afmonterede enheder samt enheder, der er tilsluttet din Mac (USB- eller Bluetooth-symbolet). |
Oplysninger om skærme | VoiceOver viser oplysninger om den skærm, der er valgt på listen, f.eks. antallet af celler og statusceller. |
Hovedbrailleskærm | Brug den valgte brailleskærm som hovedskærm til skærmdublering. |
Tildel kommandoer | Tildel VoiceOver-kommandoer til taster på brailleskærmen. |
Knappen Tilføj | Indstil en Bluetooth-brailleskærm til brug med VoiceOver. Du kan bruge en Bluetooth-brailleskærm ad gangen. |
Knappen Fjern | Slet en Bluetooth-brailleskærm fra listen. |
Tillad input fra | Klik på lokalmenuen, og vælg de skærme, som den valgte skærm skal acceptere input fra: Hovedbrailleskærm, Alle brailleskærme eller Ingen brailleskærme. Vælg “Hovedbrailleskærm” for kun at acceptere input fra hovedskærmen og forhindre input fra alle brailleskærme, der er tilsluttet din Mac. Hvis du f.eks. er i et klasselokale, hvor elevernes brailleskærme er tilsluttet en Mac, kan du forhindre input fra deres skærme ved kun at tillade input fra lærerens skærm. |
Med nogle Bluetooth-brailleskærme skal du – når du har slukket brailleskærmen og flyttet den uden for din Macs rækkevidde – vente mindst 30 sekunder for at sikre dig, at din Mac viser, at brailleskærmen ikke længere er tilsluttet. Din Mac prøver at opretholde forbindelsen i dette interval i tilfælde af, at brailleskærmen blev slukket eller flyttet ved et uheld.
Når du tænder et tilsluttet Bluetooth-punktdisplay og flytter det inden for din Macs rækkevidde, skulle din Mac finde det i løbet af omkring fem sekunder.