Slet en optagelse på Mac
Slet optagelser, du ikke længere har brug for.
Vigtigt: Når du sletter en optagelse permanent, bliver den fjernet på alle dine Apple-enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id.
Slet en optagelse
Vælg den optagelse, du vil slette, i appen Memoer på din Mac.
Klik på knappen Slet , eller tryk på Slet.
Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du skubbe til venstre med to fingre på optagelsen og derefter klikke på .
Medmindre du har indstillet, at slettede optagelser straks skal fjernes helt, er de tilgængelige i det tidsrum, der er anført i mappen Slettet for nylig i indholdsoversigten. Se Skift indstillinger.
Gendan en optagelse fra Slettet for nylig
Klik på knappen Indholdsfortegnelse i appen Memoer på din Mac for at åbne indholdsoversigten med mapper.
Klik på Slettet for nylig, og vælg derefter den optagelse, du vil gendanne.
Klik på knappen Gendan i øverste højre hjørne, og klik derefter på Gendan optagelse.
Du kan gendanne alle slettede optagelser ved at klikke på Gendan alle nederst i biblioteket.
Slette en optagelse permanent fra Slettet for nylig
Klik på knappen Indholdsfortegnelse i appen Memoer på din Mac for at åbne indholdsoversigten med mapper.
Klik på Slettet for nylig, og vælg derefter den optagelse, du vil slette permanent.
Klik på Slet i øverste venstre hjørne, og klik derefter på Slet permanent.
Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du skubbe til venstre med to fingre på optagelsen og derefter klikke på Slet.
Du kan slette alle slettede optagelser ved at klikke på Slet alle nederst i biblioteket.