Find og erstat tekst i TextEdit på Mac
Find og rediger tekst i et TextEdit-dokument.
I programmet TextEdit på Mac skal du vælge Rediger > Find > Find og indtaste en tekst i søgefeltet.
Eller vælg tekst, og vælg Rediger > Find > Søg med det valgte.
Du indsnævrer søgningen ved at klikke på knappen Søgemuligheder og derefter vælge eller fravælge emner på lokalmenuen. Hvis du f.eks. vil finde tekst, der svarer nøjagtigt til brugen af små og store bogstaver i dit søgeudtryk, skal du fravælge Ignorer store/små.
Du kan også søge efter specialtegn og tekstmønstre, f.eks. en e-mailadresse eller et mellemrum. Klik på knappen Søgemuligheder , vælg Indsæt mønster på lokalmenuen, og vælg derefter et emne på listen.
Du søger efter en sekvens af emner (f.eks. en e-mailadresse og et mellemrum), ved at føje et emne til søgefeltet, vælge Indsæt mønster igen og derefter tilføje et andet emne.
TextEdit fremhæver hver forekomst. Hvis der er flere forekomster, kan du flytte mellem dem vha. pilene.