Formater tekst med skrifter og formater i TextEdit på Mac
Du kan formatere tekst ved at vælge skrifter, skriftfarver, skriftstørrelser m.m. Du kan også formatere tekst ved at anvende yndlingsformater eller formater brugt i et dokument.
Brug skrifter
Du kan ændre tekstens skrift, størrelse, farve og andre grundlæggende formater vha. knapperne på værktøjslinjen:
Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du bruge den til hurtigt at formatere valgt tekst.
Du kan foretage disse ændringer og mere avanceret formatering i skriftvinduet.
Brug programmet TextEdit på din Mac, og vælg Format > Skrift > Vis skrifter.
Hvis der ikke vises indstillinger til understregning af tekst, farve m.m. øverst i skriftvinduet, skal du klikke på lokalemenuen Handling og vælge Vis effekter. Du ser eksempler på muligheder, når du vælger dem, ved at vælge Vis oversigt på lokalmenuen Handling.
Vælg den tekst, du vil formatere, og gør et af følgende:
Skift skrift: Vælg en samling, en familie eller et skriftsnit (f.eks. Fed). Du søger efter en skrift ved at vælge Alle skrifter i kolonnen Samling og derefter skrive skriftens navn i søgefeltet. Hvis du ikke kan se søgefeltet i skriftvinduet, skal du gøre vinduet bredere.
Skift skriftstørrelse: Træk mærket, eller vælg en størrelse på listen. Hvis der ikke vises størrelser, skal du klikke på menuen Handling, vælge Rediger størrelser og derefter vælge Fast liste, Mærke, som kan justeres, eller begge.
Skift skriftfarve: Klik på knappen Tekstfarve, og vælg en farve i farvevinduet.
Understreg eller gennemstreg tekst: Klik på knappen Tekstunderstregning eller Tekstgennemstregning og vælg derefter en indstilling på lokalmenuen, f.eks. Dobbelt. Du ændrer farve på stregen ved at vælge Farve på lokalmenuen og klikke på en farve.
Indsæt symboler og tegn: Klik på lokalmenuen Handling, vælg Tegn og træk derefter et symbol fra Tegnfremviser til dokumentet.
Vælg typografiske indstillinger: Klik på lokalmenuen Format, og vælg derefter Typografi. Hvis den valgte skrift indeholder typografi, skal du vælge eller fravælge muligheder.
Du ændrer baggrundsfarven i et dokument ved at klikke på knappen Dokumentfarve og derefter vælge en farve i farvevinduet.
Brug Skriftbog til at installere og administrere skrifter på din Mac. Du åbner den fra skriftvinduet ved at klikke på lokalmenuen Handling og derefter vælge Administrer skrifter. Se Hjælp til Skriftbog.
Brug formater
Gør et af følgende i programmet TextEdit på din Mac:
Anvend et format: Vælg teksten, klik på knappen Afsnitsformater i venstre side af værktøjslinjen og vælg derefter et format. Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du trykke på den for at anvende fed, kursiv eller understreget tekst.
Genbrug et format, der allerede bruges i dokumentet: Vælg teksten, vælge Format > Skrift > Kopier format, vælg den tekst, der skal omformateres, og vælg derefter Format > Skrift > Indsæt format.
Se alle forekomster af et format i et dokument: Klik på knappen Afsnitsformater på værktøjslinjen, og vælg Vis formater. Vælg Dokumentformater eller Favoritformater, find det ønskede format vha. betjeningsmulighederne, og klik derefter på Vælg. Klik derefter på “Vælg i hele dokumentet” eller “Vælg i det valgte”, og klik på Vælg.
Få den indsatte tekst til at overtage formatet i den omgivende tekst: Vælg, hvor teksten skal indsættes, og vælg derefter Rediger > Indsæt og tilpas format.
Arkiver formatet i valgt tekst som en favorit: Klik på Føj til favoritter, og skriv derefter et navn. Hvis du vil bruge samme skrift, afstand og tabulatorer som i den valgte tekst, skal du vælge afkrydsningsfelterne.
Du formaterer valgt tekst med store bogstaver, små bogstaver eller en blanding ved at vælge Rediger > Forvandlinger og vælge en mulighed.
Hvis du bruger mørk tilstand på din Mac og vælger Oversigt > Brug mørk baggrund til vinduer i TextEdit, vises nogle tekst- og baggrundsfarver muligvis på en anden måde på skærmen for at sikre, at dokumentets indhold er læseligt.