Brug internationale tegnkodninger i Terminal
Rediger den internationale tegnkodning
Vælg Terminal > Indstillinger, og klik derefter på Beskrivelser.
På listen Beskrivelser skal du vælge en beskrivelse, der skal ændres.
Klik på Avanceret.
Under International skal du klikke på lokalmenuen “Tekstkodning” og derefter vælge en tegnkodning.
Hvis du vil bruge en kodning, som ikke findes på lokalmenuen, skal du slå den til i vinduet Kodninger i Terminals indstillinger.
Slå internationale tegnkodninger til
Terminal leveres med et fælles sæt internationale tegnkodninger slået til. Hvis du vil bruge en bestemt kodning, der ikke er vist i vinduesindstillingerne, skal du muligvis slå den til i vinduet Kodninger i Terminal-indstillinger.
Vælg Terminal > Indstillinger, og klik derefter på Kodninger.
Vælg afkrydsningsfelter for at slå kodningerne til.
Hvis du vil bruge aktiveret kode, skal du klikke på Beskrivelser og derefter Avanceret.
Under International skal du klikke på lokalmenuen “Tekstkodning” og derefter vælge en tegnkodning.