Hjælp til Terminal

Velkommen til Terminal

På kommandolinjen kan du udføre UNIX-kommandoer og afvikle instrukser for at gøre dine arbejdsgange hurtigere og automatisere gentagede opgaver.

Et Terminal-vindue, der viser resultatet af en kommando, der viser indholdet af et bibliotek, og en anden fane, der hedder London Server.
Vinduet Beskrivelser i Terminal med beskrivelsen Grass valgt.

Få Terminal-vinduer til at skille sig ud med beskrivelser

Når du er logget ind på flere servere, hjælper unikke baggrundsfarver og vinduestitler anført i beskrivelser dig med let at finde det rigtige Terminal-vindue. Brug beskrivelser, der er indbygget i Terminal, eller opret dine egne specielle beskrivelser. Hvis du vil arbejde med beskrivelser, skal du vælge Terminal > Indstillinger og derefter klikke på Beskrivelser.

Et Terminal-vindue, der viser mærker og bogmærker i venstre og højre side af vinduet og et tidsstemplet bogmærke over kommandolinjen.

Naviger rundt i Terminal-vinduer

Tilføj mærker og bogmærker, mens du arbejder, og brug dem derefter til hurtigt at navigere gennem mange resultater i Terminal-vinduet. Vælg en linje i Terminal-vinduet, og vælg derefter Rediger > Mærker > Marker for at tilføje et mærke, eller Rediger > Mærker > Marker som bogmærke for at tilføje et bogmærke.

Infovinduet i Terminal.

Administrer processer

Brug infovinduet til at se og administrere aktive processer og hurtigt redigere vinduestitler og baggrundsfarver. Tryk på Kommando-I for at åbne infovinduet. Du sender en kommando til en proces ved at vælge den, klikke på lokalmenuen handling og derefter vælge en kommando fra Send signal til procesgruppe.

Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.