![](https://help.apple.com/assets/58C4E5B4680CE2040551BA60/58C4E5B6680CE2040551BA69/da_DK/31d7054c3bcf00abcba6dd75555bcff0.png)
Brug kommandolinjeværktøjer til tekst i Terminal
Du kan bruge et kommandolinjeværktøj til tekst til at redigere et almindeligt tekstarkiv i Terminal.
Tekstredigeringsprogrammer er nogle af de ældste programmer i alle operativsystemer og kan være meget forskellige – lige fra helt automatiske tekstredigeringsprogrammer, hvor du i bund og grund skriver en opskrift på, hvad der skal gøres med en tekst, og derefter lader computeren gøre arbejdet, til interaktive tekstredigeringsprogrammer, hvor brugerne kan redigere (og arkivere) tekst i en lang række formater.
Til almindeligt arbejde er det nemmest at bruge et af de tekstredigeringsprogrammer, der følger med macOS. Brug TextEdit (i Launchpad), hvis du foretrækker et grafisk tekstredigeringsprogram. Ellers kan du bruge et af de mange medfølgende kommandolinjeværktøjer. Følgende tre kommandolinjeværktøjer til tekst, som følger med macOS, har flest funktioner:
Nano nano
er et enkelt kommandolinjebaseret redigeringsværktøj. Det erstatter redigeringsværktøjet Pico, og instruktionerne i brug af Pico kan bruges til nano
. Hvis du starter redigeringsværktøjet Pico, er det faktisk nano
, der afvikles. nano
er en god introduktion til brug af et kommandolinjebaseret redigeringsværktøj, fordi værktøjet indeholder brugervenlig hjælp på skærmen.
Vim vim
er et vi
-kompatibelt tekstredigeringsprogram. Det har mange effektive funktioner til at flytte rundt i, søge i og redigere dokumenter. Den grundlæggende redigering er let at lære, og der er mange flere funktioner, der kan tages i brug. Du kan aktivere de fleste funktioner ved at bruge tastkombinationer, der udløser en bestemt virkemåde. vim
eller det redigeringsværktøj, det er baseret på, vi
, findes i de fleste UNIX-baserede operativsystemer. Hvis du har brug for at redigere meget fra kommandolinjen, er det et godt redigeringsværktøj at lære at bruge, men hvis du kun bruger et kommandolinjebaseret redigeringsværktøj en gang imellem, kan du klare dig uden.
Emacs Lige som vim
har redigeringsværktøjet emacs
mange funktioner og findes i de fleste UNIX-baserede operativsystemer. Ud over sine mange redigeringsfunktioner kan emacs
tilpasses på utrolig mange måder. Der findes ekstra funktionalitet i moduler, der gør det muligt at bruge grænsefladen i emacs
til mere end bare at redigere tekst. Værktøjet er relativt nemt at bruge til almindelig redigering, og det har en masse funktioner, du kan sætte dig ind i. Lige som i vim
bruges tastkombinationer i emacs
til at aktivere de mange forskellige virkemåder. Tastkombinationerne skal huskes, og emacs
er derfor mest nyttig, hvis du ofte bruger kommandolinjen.
Hvis du ikke er vant til at bruge kommandolinjen og ikke regner med at bruge den særlig meget til redigering, er nano
nok det bedste valg. Hvis du forventer at bruge kommandolinjen meget, er det nok værd at bruge tid på at lære vim
eller emacs
. Værktøjernes designprincipper er meget forskellige, så det kan være en god ide at bruge lidt tid på begge og finde ud af, hvilket der passer bedst til dig.
Du starter et kommandolinjebaseret redigeringsværktøj ved at skrive navnet på redigeringsværktøjet efterfulgt af et mellemrum og navnet på det arkiv, du vil åbne. Hvis du vil oprette et nyt arkiv, skal du skrive redigeringsværktøjets navn, et mellemrum og stien til og navnet på arkivet. I dette eksempel bruges
nano
til at åbne et nyt arkiv med navnet “myFile.conf” i mappen Dokumenter.$ nano ~/Documents/myFile.conf
Du kan få flere oplysninger om brugen af nano
, vim
og emacs
på deres man-sider.