Optimer lagringsplads på din Mac
macOS kan hjælpe med at skaffe mere plads på Mac ved at optimere lagringspladsen på den. Når der er behov for plads, opbevares arkiver, fotografier og videoer, film og tv-udsendelser fra Apple TV og e-mailbilag i iCloud og stilles til rådighed, når der er brug for dem. Arkiver optager ikke plads på din Mac, og du kan hente de originale arkiver, når du har brug for dem. De nyeste arkiver og optimerede versioner af dine fotografier findes altid på Mac.
Åbn Oplysninger om system for mig
Vælg Apple > Om denne Mac, klik på Lagringsplads, og klik derefter på Administrer.
macOS beregner, hvor meget plads der bruges af forskellige kategorier.
Bemærk: Vent, indtil alle kategorier er færdigberegnet for at sikre, at du ser den korrekte mængde plads. Værdier forbedres, efterhånden som hver kategori beregnes.
Se anbefalingerne, og beslut, hvordan lagringspladsen på din Mac skal optimeres.
Anbefaling
Beskrivelse
Opbevar i iCloud
Opbevar arkiver fra mapperne Skrivebord og Dokumenter i iCloud Drive, opbevar fotos og videoer i iCloud-fotos, opbevar beskeder og bilag i iCloud, og optimer lagringspladsen ved kun at opbevare de senest åbnede arkiver på din Mac, når der er brug for plads.
Se Brug iCloud Drive til opbevaring af dokumenter på din Mac, iPhone og iPad, Brug iCloud-fotos til at opbevare dine fotos i iCloud og Brug Beskeder i iCloud.
Du kan ændre disse indstillinger senere i vinduet iCloud under indstillingerne til Apple-id samt i indstillingerne til Fotos og Beskeder.
Optimer lagringsplads
Spar plads ved automatisk at fjerne film og tv-udsendelser, som du allerede har set, fra Apple TV og ved kun at opbevare de seneste e-mailbilag på denne Mac, når der er brug for lagringsplads.
Se Rediger indstillingerne til arkiver i programmet TV og Vinduet Kontooplysninger i Mail.
Tøm automatisk Papirkurv
Slet automatisk emner, der har ligget i Papirkurv i mere end 30 dage. Du kan ændre indstillingen senere i Finder. Se Slet arkiver og mapper.
Mindre rod
Find hurtigt arkiver, programmer, bøger, film og andre emner, der optager plads, og slet manuelt emner, du ikke længere har brug for. Se Find og slet arkiver.
Når der er brug for plads på Mac, sletter macOS også buffere og logarkiver, som kan slettes uden problemer, herunder midlertidige databasearkiver, afbrudte overførsler, iværksatte opdateringer af macOS og programmer, websidedata fra Safari m.m.
Bemærk: Hvis disken er partitioneret, gælder anbefalingerne kun til den partition, der indeholder din hjemmemappe.
Du kan se en oversigt over brugt og ledig diskplads ved at vælge Apple > Om denne Mac og klikke på Lagringsplads. Se ledig lagringsplads.