Brug variablen Spørg hver gang i en genvej
Variablen Spørg hver gang giver dig mulighed for at justere en handlings parametre under afviklingen. Når du bruger variablen Spørg hver gang, kan du vente med at beslutte, hvordan en handling skal fungere, til genvejen afvikles.
Når genvejen afvikles, gennemføres handlingerne, indtil genvejen når til en handling, der indeholder variablen Spørg hver gang. Genvejen holder pause der og beder dig om at opdatere handlingens parametre. Når du trykker på OK, fortsættes afviklingen af genvejen.
Du føjer variablen Spørg hver gang til en parameter ved at trykke på den tomme plads i handlingens parameterrække og derefter trykke på Spørg hver gang. Hver gang genvejen afvikles fremover, bliver du bedt om at vælge en mulighed til parameteren.
Du indsætter en Spørg hver gang-variabel i handlinger med tekstfelter ved at trykke på tekstfeltet og derefter trykke på Spørg hver gang (på den variabellinje, der vises over tastaturet).
Hvis du vil indsætte variablen Spørg hver gang i handlingen Gentag, skal du holde fingeren på parameteren for gentag og derefter trykke på Spørg hver gang.
Det kan være praktisk at bruge variablen Spørg hver gang til en parameter til at tilpasse valgmuligheder undervejs, f.eks. værdien i handlingen Log sundhedsuddrag.