Problemer med at bruge Brugertilmelding med Skolearbejde
Hvis du har problemer med at bruge appen Skolearbejde , når du har konfigureret din enhed med Brugertilmelding ved hjælp af din skoles Mobile Device Management (MDM)-løsning, kan du prøve disse forslag.
Hvis enheder er konfigureret med Brugertilmelding og din it-administrator indstiller "Åbning af dokumenter fra ikke administrerede apps i administrerede apps ikke tilladt" på din enhed og på dine elevers enheder, viser Skolearbejde kun iCloud Drive-arkiver for dit administrerede Apple-id. Du kan ikke føje arkiver fra din personlige iCloud-konto til en opgave, og dine elever kan ikke aflevere arkiver fra deres personlige iCloud-konto.
Skolearbejde understøttes ikke, hvis du installerer det fra App Store, konfigurerer Brugertilmelding, og din it-administrator indstiller "Åbning af dokumenter fra administrerede apps i ikke administrerede apps ikke tilladt". Hvis du vil bruge Skolearbejde sammen med Brugertilmelding og administrerede dokumentbegrænsninger, skal du bede din it-administrator om at installere Skolearbejde ved hjælp af skolens MDM-løsning.
Hvis du ikke kan redigere et iWork-arkiv, og arkivet ikke er et skrivebeskyttet arkiv, skal du kontrollere, at iWork-appen er installeret på din enhed. Hvis appen er installeret, men du stadig ikke kan redigere, er din enhed muligvis indstillet med administreret dokumentbegrænsning, der forhindrer Skolearbejde i at få adgang til arkivet. Bed din it-administrator om at installere iWork-apps ved hjælp af din skoles MDM-løsning.
Hvis enheder er konfigureret med Brugertilmelding, og din it-administrator indstiller "Åbning af dokumenter fra ikke administrerede apps i administrerede apps ikke tilladt", skal du bede din it-administrator om at installere apps, du skal bruge sammen med Skolearbejde, ved hjælp af din skoles MDM-løsning for at sikre, at du kan tildele appaktiviteter og se elevstatus.