Administrer cookies og data fra websteder i Safari på Mac
Du kan ændre muligheder i Safaris indstillinger, så Safari altid accepterer eller altid blokerer cookies og data fra websteder.
I Safari på din Mac skal du vælge Safari > Indstillinger, klikke på Anonymitet og derefter gøre et af følgende:
Undgå, at sporingsenheder bruger cookies og data fra websteder til at spore dine aktiviteter: Vælg "Undgå sporing mellem websteder."
Cookies og data fra websteder slettes, medmindre du går ind på sporingsenhedernes websteder og interagerer med dem.
Bloker altid cookies: Vælg “Bloker alle cookies”.
Websteder, tredjeparter og annoncører kan ikke gemme cookies og andre data på din Mac. Det kan forhindre nogle websteder i at fungere korrekt.
Tillad altid cookies: Fravælg “Bloker alle cookies”.
Websteder, tredjeparter og annoncører kan gemme cookies og andre data på din Mac.
Fjern gemte cookies og data: Klik på Administrer webstedsdata, vælg et eller flere websteder, og klik derefter på Fjern eller Fjern alle.
Når du fjerner dataene, begrænses sporing muligvis, men det kan også logge dig ud af websteder eller ændre websteders funktioner.
Se, hvilke websteder der gemmer cookies eller data: Klik på Administrer webstedsdata.
Bemærk: Hvis du ændrer dine cookieindstillinger eller fjerner cookies og data fra websteder i Safari, kan der ske lignende ændringer i andre apps.