Rediger og tilpas fanegrupper i Safari på Mac
Du kan vælge de faner, der skal inkluderes i hver fanegruppe, organisere fanerne, vælge en baggrund til startsiden for hver fanegruppe og dele fanegrupper på tværs af dine Apple-enheder.
Rediger en fanegruppe
I Safari på din Mac skal du gøre et af følgende:
Slet en fane i en fanegruppe: Åbn fanegruppen, anbring markøren over fanen på fanelinjen, og klik derefter på knappen Luk i venstre side af fanen.
Arranger fanerne i en fanegruppe: Træk en fane på fanelinjen før eller efter en anden fane.
Arranger fanegrupper: Træk en fanegruppe i indholdsoversigten før eller efter en anden fanegruppe.
Slet en fanegruppe: Ctrl-klik på en fanegruppe i indholdsoversigten, og vælg Slet.
Omdøb en fanegruppe: Ctrl-klik på en fanegruppe i indholdsoversigten, vælg Omdøb, skriv et navn, og tryk derefter på Retur.
Vis en fanegruppeoversigt: Du kan se miniaturer af alle åbne faner i en fanegruppe ved at ctrl-klikke på Fanegruppe i indholdsoversigten og derefter vælge Vis faneoversigt. Du viser en af siderne i fuld størrelse ved at klikke på dens miniature. Du sletter en fane fra fanegruppen ved at klikke på knappen Luk i øverste venstre hjørne af miniaturen.
Vælg en baggrund til startsiden for en fanegruppe
Klik på en fanegruppe i indholdsoversigten i Safari på din Mac.
Hvis indholdsoversigten er lukket, skal du klikke på knappen Indholdsoversigt på værktøjslinjen for at åbne den.
Vælg Bogmærker > Vis startside.
Klik på knappen Indstillinger i nederste højre hjørne af vinduet, og vælg Baggrundsbillede.
Vælg en baggrund til startsiden for fanegruppen.
Du kan vælge et medfølgende billede eller vælge et af dine fotos (den første mulighed til venstre). Hvis den første mulighed viser knappen Tilføj , skal du klikke på den for at vælge et af dine fotos. Hvis den første mulighed viser et tidligere valgt foto, skal du klikke på knappen Luk for at vælge et andet foto.
Du kan også trække et foto til startsiden.
Klik i Safari-vinduet.
Du kan vælge forskellige baggrunde til startsiderne for hver fanegruppe.
Hold fanegrupper ajour på alle dine Apple-enheder
Log ind på dine andre Apple-enheder med det samme Apple-id som på din Mac.
Sørg for, at Safari er slået til i indstillingerne til iCloud.
Slå tofaktorgodkendelse til på alle dine Apple-enheder.
Se flere oplysninger i Apple-supportartiklen Tofaktorgodkendelse til Apple-id.